Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Spis dig rask

Overvægt er en af vor tids største sundhedstrusler, og en kostomlægning mindskehurtigt risikoen for flere alvorlige sygdomme.

"Risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme, diabetes type 2 og mange kræftformer kan minimeres ved reducering af overvægt. Derfor opfatter jeg det at spise sundt som en gave. Vores mad er vores medicin," siger stifteren af De Danske Vægtkonsulenter Inge Kauffeldt, og hun fortsætter:

"På mange måder betragter jeg derfor mad som medicin - endda en velsmagende én af slagsen. Men desværre bruger mange mennesker i stedet for maden til at dulme dårligt humør, kedsomhed, depressioner eller stress. Og som regel er det søde og fede sager, der kun lindrer symptomerne på kort sigt, men som giver vægt- og sundhedsproblemer på langt sigt."

Inge Kauffeldt understreger dog, at der ikke er en enkelt fødevare, som kan forebygge eller helbrede sygdomme. Det handler om daglig variation og balance i valget af ingredienser og tilberedning. Brug din sunde fornuft, gå efter kvalitet og undgå helt sukker. Sørg for at få en god balance mellem kulhydrater, proteiner og fedt. Vælg årstidens grønsager og køb fortrinsvis frisk fisk, fjerkræ og magert, uforarbejdet kød.

Bryd vanerne
Når man skal gennemføre et vægttab, er første skridt at finde motivationen og dernæst at bevare den. Gamle vaner sidder godt fast, og nye vaner er svære at integrere og fastholde.

"I begyndelsen af et vægttab vil man ofte opleve en stor glæde over, at kiloene ryger af ét for ét, og at man for eksempel pludselig kan gå en tøjstørrelse ned. Men midt i forløbet er der ofte en risiko for, at man falder ind i en rutine med at tilberede de samme fem-seks måltider og at sløse med mængderne af mad. Her er det vigtigt at holde fokus på sit mål om at nå den givne idealvægt, fortsat variere sine måltider og minimere indtaget af kalorieholdig og fed mad.

Hvis man skal overvægt til livs, er det også en stor fordel, hvis hele familien er med i kostomlægningen. Alle vil få glæde af en øget sundhed og større energi, og de familiemedlemmer, der ikke skal tabe sig, kan blot indtage nogle flere kalorier i form af mere tilbehør," understreger Inge Kauffeldt.

Relevant information

http://www.vaegtkonsulenterne.dk


Pressekontakt


Firma

De Danske Vægtkonsulenter A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  70 23 73 93

http://www.vaegtkonsulenterne.dk

Modtag nyheder fra De Danske Vægtkonsulenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater