Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/07-11   -   Pressemeddelelse

Har du diabetes?

Hver 10. dansker har eller udvikler diabetes type 2 i løbet af livet - og overvægt øger risikoen for at udvikle sygdommen.

Omkring 245.000 danskere har diabetes type 2, og lige så mange går rundt med sygdommen uden at vide det. Derudover har mellem 500.000-700.000 danskere forsta­dier til sygdommen. Det svarer til, at ca. hver 10. dansker allerede har eller udvikler diabetes. Cirka halvdelen af uopdagede type 2-diabetikere har allerede på diag­nosetidspunktet udviklet kompli­kationer. Men sådan behøver det ikke at være. Opdager man symp­tomerne i tide, og får man den rette behandling, kan man få en optimal livskvalitet. Ofte er der en sammenhæng imel­lem svær overvægt og udvikling af diabetes type 2, så hvis du vejer for meget, bør du være ekstra opmærk­som på symptomerne.

Hvis du allerede har udviklet dia­betes type 2, kan et vægttab på bare 5 kilo i forbindelse med en fornuftig ændring af kostvanerne forbedre din livskvalitet betyde­ligt, og et yderligere vægttab kan hindre udviklingen af mange komplikationer.

Diabetikere vælger kostomlægning
"Vi oplever en stadig stigning i antallet af medlemmer, der enten har fået konstateret type 2 diabetes, eller som befinder sig i risikozonen for at udvikle sygdommen på grund af svær overvægt," udtaler Inge Kauffeldt, som er stifter af De Danske Vægtkonsulenter. "Inden diabetikere beslutter sig for at følge en kostomlægning hos os, beder vi dem dog altid om først at rådføre sig med deres læge, hvis det ikke, som det ofte er tilfældet, er lægen, der har henvist patienten til os." De anbefalinger om kost, som gives til befolkningen generelt, gælder også for personer med type 2-diabetes: Spar på kalorierne og spis varieret, fiberrigt og fedtfattigt. Da DDV's kostprogram fraråder sukker og samtidig anbefaler en fiberrig, varieret og fedtfattig kost, er det derfor ikke kun velegnet for personer, der har udviklet overvægt. "Det er tillige gavnligt for personer, der allerede har udviklet eller ønsker at forebygge udviklingen af type 2 diabetes. Diabetikere skal blandt andet have mere brød, færre frugter og mindre mængder af de fede mælketyper end andre overvægtige.
Derfor har vi i vores kostprogram tilføjet en menuplan for diabetikere, som man kan vælge at følge i samråd med sin læge," slutter Inge Kauffeldt.

Har du som kvinde et taljemål over 80 cm eller som mand et taljemål på mere end 102 cm, er du i risikogruppe for at udvikle diabetes type 2. Derudover er du i risikogruppe, hvis du har forælder eller søskende med diabetes, hvis du får medicin mod hjertesygdom, for højt blodtryk eller forhøjet kolesteroltal, eller hvis du har haft diabetes under din graviditet.

Symptomer på diabetes:
Hyppig tørst, vandladning eller kløe.
Hyppig blødning fra tandkødet eller paradentose.
Følelsesforstyrrelser i fødder og hænder.
Tørhed i slimhinder.
Potensproblemer.
Svigtende syn og forandringer i øjnene.

For yderligere information kontakt kommunikationskonsulent Dorte Bruun Rasmussen tlf. 52 19 55 83

Relevant information

http://www.vaegtkonsulenterne.dk


Pressekontakt


Firma

De Danske Vægtkonsulenter A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  70 23 73 93

http://www.vaegtkonsulenterne.dk

Modtag nyheder fra De Danske Vægtkonsulenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater