23/08-12
-
Pressemeddelelse
Spejderne lancerer actionfyldt app med naturen som spillebræt
Spejderne lancerer actionfyldt app med naturen som spillebræt
Woop App er en ny gratis actionfyldt app for de 11-16 årige udviklet af Spejderne med støtte fra Nordea-fonden. Appen udnytter på kreativ vis telefonens gps-funktion, så naturen danner ramme om en stribe digitale spil med bevægelse, leg og oplevelser med vennerne i fokus. Målet er at inspirere til aktiviteter i det fri og give en smag på spejderlivet.
Apps til børn og unge er andet end swipes og tommelfingerfinesse. Det viser en ny, gratis app, der i dag rammer de danske smartphones. Woop App er en samling udendørsspil, der giver sved på panden, syre i benene og inspirerer til at komme ud i naturen med vennerne.
Emil Kildeby Nielsen, som har været med til at udvikle appen siger:
'Vi har lavet en actionfyldte app, der kræver, at spillerne bevæger sig rundt udenfor, hvor naturen fungerer som et stort spillebræt'.
Woop App, som er udviklet i fællesskab af spejderne i Danmark med 775.000 kr. fra Nordea-fonden, har som mål at inspirere de 11-16-årige til en ny slags aktiviteter i det fri og som bonus også give større forståelse for spejderlivet.
I Woop App er det spillernes bevægelser, som afgør, hvor godt man klarer sig. Spillene anvender telefonens indbyggede gps-funktion til at pin-pointe både egen og venners position. Man kan dyste i alt fra vilde orienteringsløb med udfordrende poster til en avanceret form for digital fangeleg på tid.
Woop App er tre forskellige spil
Woop App indeholder tre spil, som spænder vidt. Fra hurtige og højintensive dyster i det fangelegsinspirerede spil 'Bombe' til medrivende oplevelsesløb i spillet 'Jagt', der kombinerer gådeløsning med sociale og fysiske udfordringer. Og så selvfølgeligt en 'Woop Mig' som er Woops udgave af find-mig.
Emil Kildeby garanterer, at selvom appen især er udviklet til børn og unge, er der garanti for hæsblæsende underholdning for alle aldre, hvad enten det foregår i skolens frikvarter, i parken med vennerne eller under en aktiv frokostpause på arbejdet.
Woop App er gratis og fås både til iPhone og Android. Det er også muligt at anvende sit Facebook-login og på den måde konkurrere med sine venner og dele highscores på sin væg.
Se en video af appen på http://youtu.be/K4hrUh0-Keo
OM WOOP APP:
Woop App er gratis og kan fra i dag hentes på App Store og Google Play.
De fire spejderkorps, der er gået sammen om at udvikle Woop App, er Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere og Danske Baptisters Spejderkorps.
Appen er en del af outdoorkampagnen 'WOOP - Naturen kalder', der er støttet af Nordea-fonden. Kampagnen har fokus på fede friluftsoplevelser for børn og unge.
Tjek https://www.facebook.com/woopnaturen
WOOP-SPILLENE:
Bombe: Digital fangeleg, hvor én deltager får en bombe på sin skærm. Bomben skal gives videre til en af de andre deltagere ved at komme inden for en radius af 1,5 meter af vedkommende. Efter et stykke tid sprænger bomben. Deltagerne får løbende point undervejs, og når bomben sprænger, findes der en vinder.
Jagt: Brugerne kan oprette deres egne digitale skattejagter med op til 16 poster. Samtidig kan man prøve kræfter med andres jagter i det område, man befinder sig i. Man kan dyste med sine venner - og det er muligt at konkurrere både på tid og den afstand, man har bevæget sig.
Woop Mig: Smid en invitation til dine Facebook-venner via Woop App. Hvis modtageren accepterer, bliver vedkommende guidet hen til afsenderen. Praktisk, hvis man skal mødes et sted, hvor det ikke lige er til at give en adresse.
MERE INFO & KONTAKT:
Emil Kildeby Nielsen
+45 25390695
http://spejderne.dk/
Relevant information
http://www.pigespejder.dk