15/07-09
-
Pressemeddelelse
De Gule Sider leverer over 17000 POI til alle TomToms navigationssystemer
De Gule Sider og TomTom indgår samarbejde der giver brugere af TomTom navigationssystemer adgang til mere end 17000 Points of Interest.
København 15. juli 2009 - Samtlige af TOMTOM's navigationssystemer vil i fremtiden kunne få point of interests fra De Gule Siders omfattende database. Så når danskerne i fremtiden skal finde golfbanen, biografen, restauranten, hospitalet, cafeen eller museet med deres TomTom GPS, vil den altid være fuldt opdateret fra De Gule Sider®.
"Det er ekstremt vigtigt for TomTom altid at have de mest interessante, praktiske og relevante IP-sæt til vores brugere, derfor bestræber vi os altid på at finde de bedste indholdsleverandører, der findes og her passede De Gule Sider perfekt" siger Søren Larsen, Country Manager TomTom Danmark.
Med over 360.000 annoncer er De Gule Siders medier en vigtig kilde til information om nærmiljøet for brugerne, og som danskernes foretrukne søgemedie er det virksomhedens mål altid at have en stærk forankring i lokalmiljøet. Dermed vil dette samarbejde altid sikre TomToms danske brugere at deres POI vil være opdateret.
Om samarbejdet med TomTom siger produktchef hos De Gule Sider Jørgen H. Nicolaisen "Vi har et ønske om, at man uanset tid og sted har adgang til De Gule Siders medier. Vores samarbejde med TomTom er endnu et eksempel på vores strategi om at skabe et værdifuldt værktøj der letter søgningen efter virksomheder, hoteller, benzinstationer osv. for vores brugere".
Det nye IP-sæt er gratis og tilgængeligt for alle TomTom-navigatorer via TomTom HOME. For mere information og link til interessepunkterne i TomTom Home besøg:
http://www.tomtom.com/degulesider
TomTom HOME kan dowloades på www.tomtom.com
For De Gule Sider Public Relations, kontakt venligst:
Søren Holritzer, Presseansvarlig De Gule Sider A/S
Telefon: 3636 1813
E-post: presse@dgs.dk
For TomTom Public Relations, kontakt venligst:
Niklas Casserstedt, PR Manager TomTom Nordic
Telefon: +46 709 640 200
E-post: niklas.casserstedt@tomtom.com
For højtopløselige billeder besøg venligst vores billedarkiv.
http://extranet.tomtom.com
Brugernavn: press-tt
Kodeord: TomTom
Om De Gule Sider A/S
De Gule Sider® har i mere end 100 år været Danmarks førende markedsplads, hvor køberen uden præferencer og sælgeren med interesse i mersalg mødes uafhængigt af tid og sted. De Gule Sider® er det første led i værdikæden - det led, der sikrer værdien hele vejen igennem. Fordelt på alle vore services formidler vi årligt mere end 300 millioner nationale og lokale søgninger for vores kunder.
De Gule Sider® er ledende indenfor kontaktformidling mellem kunde og sælger, med telefonbøger, degulesider.dk, mobilportalen mobil.dgs.dk og oplysningstjenesten 1811. De Gule Sider A/S er en international virksomhed, der indgår i European Directories S.A. - en af Europas største medievirksomheder. De Gule Sider®A/S har mere end 500 ansatte og en omsætning på 790 mio. kr. i 2007.
Læs mere på www.DeGuleSider.dk
Om TomTom
TomTom NV er en førende leverandør af personlige navigationsprodukter og -tjenester. TomToms produkter er udviklet med særlig vægt på innovation, kvalitet, brugervenlighed og høj brugsværdi. TomToms produkter indbefatter alt-i-én navigationsenheder der giver kunderne mulighed for at navigere straks efter udpakning; disse tilhører den prisvindende TomTom GO-familie, TomTom ONE XL og TomTom ONE-serien samt TomTom RIDER.
Uafhængige undersøgelser viser at TomToms produkter har en betydelig positive effekt på færdsels- og vejsikkerhed. TomTom tilbyder et sortiment af indhold og tjenester til TomToms navigationsløsninger, som er let tilgængelige via TomTom HOME. TomTom leverer også navigationssoftware-produkter der kan integreres med andre fabrikater, herunder TomTom NAVIGATOR-software til PDA'ere og smartphones. TomTom WORK kombinerer markedsledende kommunikation og smart navigationsteknologi med førende pejlefunktionalitet og -erfaring.
TomToms produkter bliver solgt gennem et netværk af førende forhandlere i 30 lande og online. TomTom blev grundlagt i 1991 i Amsterdam og har kontorer i Europa, Nordamerika, Asien, Australien og Sydafrika. TomTom er registret på Euronext, Amsterdam Stock Exchange i Holland. For mere information, gå til www.tomtom.com
I tilfælde af uoverensstemmelser mellem denne pressemeddelelse og den originale engelske version, er den engelske udgivelse gældende.
Relevant information
http://www.omdgs.dk