08/10-09
-
Pressemeddelelse
De Gule Sider® og Skype tilbyder gratis fastnetopkald til virksomheder i Danmark
Fra starten af oktober måned vil annoncører hos De Gule Sider® kunne tilbyde gratis opkald til deres kunder via Skype.
Størstedelen af De Gule Siders 70.000 annoncører får nu muligheden for at blive fremhævet med Skypes blå 'ring gratis' knap, uanset hvor deres telefonnummer optræder på nettet; dvs. på søgemaskiner, De Gule Sider® og tilsvarende internationale sider samt på lokale søgeportaler.
'Ring gratis' med Skype er en let måde for små og mellemstore virksomheder at udvide deres kundeservice, da tjenesten gør det lettere og gratis for Skype's 480 millioner registrerede brugere at ringe til lokale erhvervsdrivende fra alle de steder på internettet, hvor deres telefonnummer optræder. Det vil stadig være muligt at ringe via Skype til annoncører, der ikke er med i ordningen - dog mod betaling til Skype.
Online Marketingdirektør hos De Gule Sider® Carsten Kjems Falk siger: "Dette partnerskab er et godt eksempel på, at De Gule Sider til stadighed skaber værdifulde forbindelser gennem nye medier. Vi er nu i stand til, gennem vores samarbejde med Skype, at tilbyde vores omkring 70.000 annoncører muligheden for at få kontakt til kunder gennem endnu et medie. Dette og andre partnerskaber fx med Microsoft, TomTom og Philips skaber sammen med vores egne online-, print- og mobilmedier årligt mere end 100 mio. firmaopslag til glæde for alle vores annoncører".
"Når et opkald er gratis og kun et klik væk, er der også færre barrierer. Det tror vi kan have en positiv effekt for en virksomhed. Det kan resultere i flere kvalificerede kundeemner og muligvis også en højere konverteringsrate for en virksomhed", siger Don Albert, General Manager og Vice President for Marketing Skype i Amerika.
###
Om De Gule Sider A/S
De Gule Sider® har i mere end 100 år været Danmarks førende markedsplads, hvor køberen uden præferencer og sælgeren med interesse i mersalg mødes uafhængigt af tid og sted. De Gule Sider® er det første led i værdikæden - det led, der sikrer værdien hele vejen igennem. Fordelt på alle vore services formidler vi årligt mere end 300 millioner nationale og lokale søgninger for vores kunder.
De Gule Sider® er ledende indenfor kontaktformidling mellem kunde og sælger, med telefonbøger, degulesider.dk, mobilportalen mobil.dgs.dk og oplysningstjenesten 1811. De Gule Sider A/S er en international virksomhed, der indgår i European Directories S.A. - en af Europas største medievirksomheder. De Gule Sider®A/S har mere end 500 ansatte og en omsætning på 790 mio. kr. i 2007.
Om Skype
Skype blev grundlagt i 2003 og revolutionerer måden folk kommunikerer på rundt omkring i verden. Skype har mere end 370 millioner registrerede brugere globalt, der bruger Skypes software til at kommunikere gratis via tale- og videoopkald såvel som via IM. Skype skaber omsætning via opkald foretaget til og fra fastnet og mobilnet, voicemails, viderestilling af opkald og SMS. Skype bliver brugt i stort set ethvert land i verden, og folk har foretaget opkald svarende til mere end 100 milliard minutters gratis Skype-til-Skype opkald. Samtaler over Skype kan ske på computere, mobile enheder og Skype Certificeret™ hardware. Skype certificerer og sælger hundrede af hardwareprodukter fra mere end 50 partnere, og virker med hundredvis af tredjeparts udviklere, som har udviklet plug-ins, der udvider Skype's funktionalitet.
Skype er en eBay-virksomhed (NASDAQ: EBAY). Læs mere og download Skype på www.skype.com.
Adgang til en bredbåndsinternetforbindelse er påkrævet. Skype er ikke en afløser til din traditionelle telefonservice og kan ikke blive brugt til opkald til alarmcentraler.
Skype, associerede trade marks og logos og "S-symbolet er Skype Limited trade marks.
Relevant information
http://www.omdgs.dk