Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/04-10   -   Pressemeddelelse

De Gule Sider bliver sociale

De Gule Sider® indgår samarbejde med Tupalo.com, som gør det muligt at skrive og læse bruger-anmeldelser af restauranter, forretninger og institutioner, som man søger efter på www.dgs.dk.

I større byer har man længe kunne finde og læse anmeldelser af byens restauranter, spillesteder, butikker osv. Nu får også de mindre byer og lokalområder i Danmark en sådan 'city-guide'.

Det sker i kraft af De Gule Siders nye samarbejde med den sociale netværkstjeneste Tupalo.com. De Gule Sider er i forvejen en af Danmarks mest brugte søgemaskiner, når danskerne har truffet en købsbeslutning og ønsker at gå på jagt efter relevante virksomheder i deres lokalområde.

De Gule Sider dækker alle områder af Danmark med oplysninger om det lokale erhvervsliv. Med samarbejdet med Tupalo.dk er det ambitionen at opbygge et fintmasket net af brugeranmeldelser, som også dækker hele landet, og som er et supplement til de kontakt-, kort- og kørselsoplysninger, man finder i dag på www.dgs.dk i dag.

Alle kan være med til at udvikle deres områdes city-guide
"Det er klart, at en sådan service bliver mere værdifuld, jo flere brugere som skriver en lille kommentar, anmeldelse eller anbefaling af den lokale håndværker, de har brugt senest, eller den damefrisør eller restaurant, de lige har besøgt. Så vi vil bestemt gerne opfordre alle, som har lyst, til at hjælpe med at opbygge deres lokalområdes egen city-guide på nettet - til glæde for både de lokale og for tilrejsende og turister," siger Carsten Kjems Falk Marketing direktør Online Marketing hos De Gule Sider.

"Hos De Gule Sider er det vores strategi løbende at udbygge vores service gennem samarbejde med stærke og innovative partnere. Det har vi allerede gjort med fx Skype og TomTom og Microsoft. Samarbejdet med Tupalo.com betyder, at vores tjeneste nu får en mere social dimension, og det er en logisk følge af hele tiden at give vores brugere nye søgemuligheder," slutter Carsten Kjems Falk.

Fra Stoholm i vest til Stenløse i øst
Tupalo.com's danske side vil fra dag 1 indeholde et stort udbud af danske restauranter, butikker, institutioner osv. da en del af samarbejdet går ud på at De Gule Sider deler sin enorme database over forretningsdrivende med Tupalo. Det betyder at danmark nu har fået en social by guide der har minimum én forretning i samtlige danske byer, store som små. Og alle kan gå ind og give andmeldelse af deres lokale frisør eller restaurant, det eneste man skal gøre er at oprette en profil på tupalo.com/da.

Inden for årets udgang vil anmeldelser på Tupalo.com/da være integreret i degulesider.dk, så man frit kan læse andres erfaringer med den lokale vvs'er, cafe, frisør eller ligende.

Relevant information

http://www.omdgs.dk


Pressekontakt


Firma

De Gule Sider
Industriparken 27
2750 Ballerup, Danmark

  70103636

http://www.omdgs.dk

Modtag nyheder fra De Gule Sider på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater