Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/10-11   -   Pressemeddelelse

Coop Danmark vælger fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter til sine butikker

Coop Danmark A/S har indgået aftale med Delfi Technologies A/S om levering af Breece System med fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter.

Coop Danmark A/S har indgået aftale med Delfi Technologies A/S om levering af Breece System med fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter til Coops butikker i Danmark og Grønland.

Første installationsbølge er på 77 butikker med en kontraktsum på over 50 millioner DKK. Installationen er allerede i gang og forventes afsluttet inden for 3-5 måneder.

Aftalen er faldet på plads efter et år med pilottest af løsningen i tre butikker - Dagli'Brugsen i Rødvig, SuperBrugsen i Stensballe og Kvickly i Ebeltoft. Breece System og de fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter har givet de tre butikker et værktøj, der sikrer korrekte priser og produktinformation, som stemmer overens med informationen i kassen, og samtidig er med til at forbedre kundeservicen.

Løsningen Coop har valgt, er en fuldgrafisk løsning med en 2-vejs RF kommunikation, hvor bare én enkelt sender ofte er nok til at dække en hel butik. Dette er med til at forenkle løsningen og holde installationstiden nede.

Om samarbejdet med Coop, fortæller salgs- og marketingdirektør i Delfi Technologies A/S, Michael Jørgensen:

"Aftalen med Coop er den største aftale med fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter i Norden, hvor den første installationsbølge er på 77 butikker. Det er fremtidens løsning og derfor tror vi på, at det blot er et spørgsmål om tid, før vi ser de fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter i mange flere butikker."

I samarbejde med Delfi kan Coop tilbyde sine kæder en fuldgrafisk løsning, der fjerner behovet for den manuelle håndtering i butikkerne, som er forbundet med udskiftning af papiretiketter. Butikkerne vil spare både tid og penge med den fuldgrafiske løsning. En løsning, som kan håndteres direkte ved hylderne i butikken med en håndterminal. Den frigjorte tid kan i stedet bruges til at fokusere på andre og mere værdiskabende opgaver i butikken som salg og øget kundepleje. Samtidig giver den fuldgrafiske løsning større tryghed for den enkelte butik og dens kunder, da man altid kan være sikker på, at prisen på hyldeforkanten altid vil matche prisen i kassen.

Coop Danmark A/S er en af Danmarks største detailhandelsvirksomheder. Samarbejdet med Delfi giver Coop mulighed for at tilbyde sine kæder en fremtidssikret løsning, der sikrer den enkelte butik korrekte priser og produktinformation på de elektroniske hyldeforkanter og i kassen. I dag driver Coop kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, coop.dk samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S. Coop ejes af FDB og har sammen med de selvstændige brugsforeninger en årlig omsætning på cirka 50 milliarder kr. og 35.000 medarbejdere.

Svend Envoldsen, der er projektchef hos Coop Danmark A/S, fortæller om samarbejdet med Delfi:

"Vi har testet Breece System fra Delfi i flere butikker. Kombinationen af de gevinster vi har set her, sammen med selve den fuldgrafiske løsning, pris og enkel installation, har været med til at danne grundlaget for den aftale, vi har indgået med Delfi. Vi er overbevist om, at løsningen kan effektivisere butiksdriften i vores forskellige kædebutikker og give kunderne ekstra tryghed om, at priserne altid er korrekte. Samtidig ser vi en fornuftig investering, der er tilbagebetalt i løbet af få år."

Om Breece System
Med Breece System kan butikker udrydde prisfejl og mindske kø tiden ved kasserne, da der fremover vil være 100% nøjagtighed og overensstemmelse mellem prisangivelsen på de elektroniske hyldeforkanter og i kassen. Man kan kombinere alt fra varetekst og billeder til stregkoder og logoer på de elektroniske hyldeforkanter.

Der er mulighed for at lave centrale opdateringer på kædeniveau, uden at hver butik er involveret, men samtidig er der også mulighed for at den enkelte butik kan foretage sine egne opdateringer. Den fuldgrafiske løsning kan implementeres mens butikken opretholder den daglige drift.

Om Delfi Technologies A/S
Breece System består af fuldgrafiske elektroniske hyldeforkanter fra ZBD Displays Ltd. i England og innovative software-moduler, udviklet af Delfi Technologies A/S, til design og kontrol af hyldeforkanterne.

Med mere end 20 års erfaring inden for it-løsninger til detailhandlen, har Delfi opnået et stort kendskab til og viden omkring butiks- og håndterminal løsninger.

Delfi leverer løsninger til detailhandlen - inden for datafangst, stregkode udstyr, Point of Sale udstyr og support samt udvikling af software applikationer til disse forretningsområder.

Delfi er specialist i levering af hardware og software til stregkodeløsninger i Danmark, Sverige, Norge og Vietnam.

For yderligere information, venligst kontakt:
Delfi Technologies A/S, tlf. +45 70 222 555, www.breecesystem.com

Relevant information

http://www.delfi.com/


Pressekontakt


Firma

Delfi Technologies A/S
Galoche Alle 1
4600 Køge, Danmark

  +45 70 222 555

http://www.breecesystem.com

Modtag nyheder fra Delfi Technologies A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater