16/08-12
-
Pressemeddelelse
Delfi Technologies A/S fortsætter sin positive udvikling
Delfi Technologies er i konstant udvikling og fortsætter vækst med ansættelse af erfaren salgskonsulent til salgsafdelingen i Køge.
Delfi Technologies A/S ønsker at fortsætte den positive udvikling og har pr. 1. august 2012 ansat Morten Stolshøj som salgskonsulent i ISP-afdelingen (Innovative Solutions & Products) i Køge.
Med sin mange års brede erfaring inden for it-branchen, er Morten Stolshøj klar til nye udfordringer hos Delfi Technologies A/S.
Morten Stoshøj er 37 år og kommer fra et tidligere job som Account Manager hos IBS A/S, hvor han været i 13 år, og beskæftiget sig med alsidige projekter inden for hardware, software, labels og systemsalg.
Hos Delfi Technologies har man i mange år specialiseret sig i it-løsninger og systemsalg inden for detail, kontor og industri. Morten Stolshøj vil med sin brede erfaring på området, beskæftige sig med især printløsninger samt tilbehørssalg (etiketter & farvebånd) i ISP-afdelingen og udvikle både nuværende og nye kundegrupper.
Om Delfi
Delfi har specialiseret sig i at levere hardware og software løsninger til detailhandlen. Vi har vores fokusområder inden for datafangst, stregkode udstyr, Point of Sale udstyr og support samt udvikling af software applikationer til disse forretningsområder. Delfi er specialist i levering af hardware og software til stregkode løsninger i Danmark, Sverige og Norge
Relevant information
http://www.delfi.com/