19/06-13
-
Pressemeddelelse
Grænse-butikskæde vælger epaper som elektronisk butiksløsning til multi-valuta visning
Grænse-butikskæden, Gottebiten AB, vælger epaper som elektronisk butiksløsning til multi-valuta visning.
Delfi Technologies, førende leverandør af epaper løsninger i Norden, leverer epaper løsning til Gottebitens butikker, som er en del af svensk-norsk grænsehandel.
Gottebiten har valgt Delfi som leverandør på butiksløsningen Breece epaper til hurtig og enkel håndtering af kædens multi-valuta visning med SEK- og NOK-priser.
"Den primære årsag til, at vi valgte Delfis løsning, Breece epaper, fremfor andre alternativer på markedet, er blandt andet muligheden for at kunne påvirke designet af vores egne displays med flere farver og den smidige infrastruktur når man skal tilslutte kommunikations-enheden til det eksisterende netværk. Samtidig kan vi enkelt - og helt selv - styre udseendet og det grafiske design på displayet," fortæller Petter Orvelin, kædeansvarlig hos Gottebiten AB.
Hos Delfi ser man frem til lignende projekter som med Gottebiten, der er den første butikskæde i Sverige med to-farvet epaper display kombineret med to forskellige valutaer.
"Vores samarbejde med Gottebiten er et godt eksempel på de mange muligheder, der er med epaper løsningen. Vi ser frem til et tæt samarbejde, hvor vi sammen med Gottebiten kan bidrage til en meget enklere hverdag kombineret med nye muligheder for butiksdrift og kundepleje," fortæller Mats Olsson, Area Manager, Delfi Technologies AB - Breece Division.
Om Breece epaper
Med den revolutionerende epaper teknologi kan man, i modsætning til traditionelle løsninger med elektroniske hyldeforkanter (legacy ESL), vise al information grafisk på epaper displays, som har en batterilevetid på 8-10 år. Dette inkluderer både grafisk visning af pris, varebeskrivelse, logoer, nøglehul, stregkoder, QR koder, etc.
Konceptet og softwaren bag den multifunktionelle epaper platform er udviklet af Delfi Technologies. Delfi anvender epops og Bounce Communicator fra det engelske firma, ZBD Displays Ltd.
Om Delfi Technologies
Delfi Technologies er en veletableret virksomhed, der har eksisteret i detailhandelen siden 1988. Koncernen består af 2 divisioner, ISP Division og Breece Division med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Vietnam og USA. For yderligere information, besøg www.breecesystem.com eller kontakt Business Development & Marketing Manager, Caroline Hagen, caroline.hagen@delfi.com.
Relevant information
http://www.breecesystem.com