09/02-12
-
Pressemeddelelse
Gør iPad'en til din arbejdspartner
Den populære touch skærm adskiller tabletten fra den bærbare PC. Smart er det, bortset fra når der skal skrives længere tekster.
Er du indehaver af en iPad, og ville du nogen gange ønske, at den havde et rigtigt tastatur, når det går for langsomt på touch skærmen med at skrive tekstdokumenter, e-mails og i det hele taget næsten al slags arbejde, så har vi den rette løsning til dig.
Deltaco lancerer det smarte iPad-fodral med indbygget tastatur. Nu kan du have din iPad med over alt, uden at tænke på om skærmen bliver ridset eller skadet, og skal du bruge den til arbejde, skole eller andet der kræver mere omfattende tekstskrivning, så klapper du bare fodralet ud, og så er iPad'en klar til brug med tastatur, som var den en bærbar PC.
For at kunne benytte kombinationen af tastatur og tablet bedst muligt, er der selvfølgelig også en støttefunktion på bagsiden af fodralet. Dette gør, at når det klappes ud, ligger tastaturet fladt som ved enhver anden bærbar eller stationær computer, og selve iPad'en står oprejst, som en almindelig computerskærm. På den måde vil den være mere behagelig at skrive på.
Forbindelsen mellem iPad og tastatur foregår meget enkelt via Bluetooth, så du slipper for et evt. rod med kabler.
Tastaturets energikilde er et indbygget opladeligt batteri. Dette oplades ganske let via USB.
Tastaturet har naturligvis dansk layout.
Fodralet passer både til iPad og iPad 2.
Artikelnummer: TB-109L-DK - cirkapris til slutkunden inkl. Moms kr. 399,-
Relevant information
http://press.deltaco.dk