13/03-14
-
Pressemeddelelse
Den Danske Dyrlægeforening peger på: Enkle løsninger på presserende problemer i dansk svineproduktion
I dag (torsdag den 13. marts 2014) holder fødevareminister Dan Jørgensen svinetopmøde med det mål at få en væsentlig bedre dyrevelfærd i danske svinebesætninger. Den Danske Dyrlægeforening peger i den forbindelse på en række enkle tiltag, der kan løse centrale problemer med smågrisedødelighed og kastration af smågrise.
Smågrisedødeligheden kan nedsættes med over én million grise om året ved at øge uddannelsesniveauet for de medarbejdere, der passer de nyfødte grise, samt indføre forbedret pasning af små grise og lægge konkrete handlingsplaner ind i rådgivningsbesøgene.
- Kastration af smågrise kan undgås enten ved sortering af kød på slagterierne eller ved at bruge en helt almindelig vaccine, som gør, at der ikke kommer ornelugt.
I den sammenhæng udtaler formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen:
- Dansk svineproduktion har en række dyrevelfærdsmæssige udfordringer, og en central del af dem kan løses ved forholdsvis enkle tiltag, hvis fokus bliver rettet det rigtige sted hen. Det er noget, som vi sammen med landbruget vil kigge nærmere på.
Den Danske Dyrlægeforening arbejder intenst med løsninger til at forbedre dyrevelfærden inden for dansk svineproduktion.
Pressekontakt
Carsten Jensen
Formand
27 80 17 24.
Firma
Den Danske Dyrlægeforening
Emdrupvej 28 A
2100 København Ø,
Danmark
38710888
https://www.ddd.dk