30/06-14   -   Pressemeddelelse

Aftale på kvægområdet sætter dyrevelfærden over styr

Ny politisk aftale på kvægområdet skal ifølge fødevareminister Dan Jørgensen give bedre dyrevelfærd, men ligestillingen af kvæg og svin vil medføre forringet dyrevelfærd i de danske kvægbesætninger

Regeringen landede i sidste uge en bred politisk aftale på kvægområdet, hvor -ifølgefødevareminister Dan Jørgensen - »vækst, miljø og dyrevelfærd går hånd i hånd«. Som der står i aftaleteksten, skal aftalen »resultere i et løft af dyrevelfærden«.

Men Den Danske Dyrlægeforening er dybt uenig i, at aftalen kan leve op til sin målsætningom bedre velfærd i de danske kvægstalde

- Aftalen lægger op til at ligestille sundhedsrådgivningen for kvæg med svineområdet, hvilket konkret vil medføre væsentlig færre dyrlægebesøg, langt mindre forebyggende arbejde og langt mindre opfølgning på medicinforbrug, siger Den Danske Dyrlægeforenings formand Carsten Jensen og fortsætter:

- Det er katastrofalt set med faglige briller. For det første kan man ikke sammenligne kvæg med svin. For det andet er der fortsat store udfordringer med dyrevelfærden inden for kvægbesætningerne. Gennemføres en ligestilling af kvæg med svin, så vil det få en negativ betydning for dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed. Stik mod ambitionen i aftaleteksten.

Den Danske Dyrlægeforening frygter, at forringelsen af sundhedsrådgivningen betyder færre obligatoriske dyrlægebesøg og langt friere tøjler til besætningsejeren. Med ganske få dyrlægebesøg vil han selv kunne behandle dyrene, uden at en dyrlæge overhovedet har set dyret.

- Danmark vil blive overhalet indenom af lande som Tyskland og Holland, og vi vil få en kedelig placering som det land, hvor besætningsejeren har en meget liberal adgang til antibiotika, siger Carsten Jensen.

- Der er ingen tvivl om, at vi vil se flere fejlbehandlinger af dyrene, så de går rundt i længere tid og er syge og med langt større risiko for at udvikle resistente bakterier. Så der gambles ikke kun med dyrenes sundhed og velfærd - men også folkesundheden.

Baggrundsinfo
I Danmark har landbruget og dyrlægerne gennem mange år arbejdet ud fra en særlig dansk model for sundhedsrådgivning. Den model indebærer, at dyrlægen kender kvægbesætningen indgående, og at landmanden derfor har et vist råderum til medicinsk behandling af sin kvægbesætning. Det er altså en model med pligter og rettigheder.

Konkret betyder det - hvis landmanden vel at mærke ønsker disse rettigheder - at dyrlægen aflægger besøg 18-26 gange årligt afhængigt af besætningens størrelse. Denne model vil landbruget lave om på, så de får færre pligter, men fastholder rettighederne. De mener, at man kan få samme kvalitet ved blot 9 besøg.

Den danske model blev - så sent som i 2012 - bekræftet med det brede veterinærforlig; et forlig som skulle sikre ansvarlig brug af antibiotika, styrket dyrevelfærd, styrket kontrol og øget fokus på sundhedsrådgivning og forebyggelse frem for medicinsk behandling.

Det årelange arbejde med den danske model har givet resultater: Mere forebyggelse, mindre medicinsk behandling, lavere brug af antibiotika, færre yverbetændelser og en lavere dødelighed blandt malkekvæget. Både landbruget og dyrlægerne har andel i de positive resultater.

Men det er skrøbelige resultater: Brugen af antibiotika falder ikke automatisk, og dyrevelfærden bliver ikke bedre af sig selv. Det kræver en fælles indsats at fastholde de resultater - og fx den stigende dødelighed blandt kalve og 'taberkøer' viser, at der stadig er nok at tage fat på og forbedre.

Så skal vi gå på kompromis med dyrevelfærd og folkesundhed, som landbruget foreslår? Nej. De vil nøjes med 9 besøg, men fortsat give landmanden samme rettigheder til medicinsk behandling. Tværtimod kan vi gøre det bedre. DDD foreslår, at ambitionerne og beslutningerne i forliget fastholdes. Men også at vi forenkler og forbedrer - ikke slækker på - reglerne.

Hvorfor holder landbrugets argumenter for færre besøg ikke?

Det er dyrt - nej tværtimod
Landbruget siger, at dyrlægeregningerne belaster landmandens økonomi og henviser til, at danske dyrlæger er dyrere end fx i Holland. Dette er ikke korrekt. Derimod viser tal, at det er billigere i Danmark. Dyrlægeudgifter i Danmark udgør blot 6 promille af indtjeningen på mælk - så lidt som 2 øre per liter mælk, som landmanden får 3,10 kr. for.

Det går godt - delvist ja, men derfor skal vi ikke slække på kravene
Landbruget siger, at fordi det går godt, så skal dyrlægens indsats minimeres. Det er rigtigt, at en række indikatorer peger i en positiv retning - mindre antibiotika, færre yverbetændelser, mindre medicinsk behandling. Men det skyldes jo netop dyrlægens sundhedsrådgivning og forebyggende arbejde. Forringes det forebyggende arbejde, falder dyrevelfærdsniveauet igen.

Kvæg er som svin og kan besøges sjældnere - nej der er grundlæggende forskelle
Landbruget siger, at kvæg kan behandles som svin, så derfor er 9 besøg årligt nok. Det er en fejlvurdering. Svin bliver syge i flokke, mens kvæg har individuelle sygdomme. Det er præcis derfor landmanden selv monitorerer sine køer individuelt - æder koen for lidt eller giver den for lidt mælk, så er der nok noget galt.