19/02-15
-
Pressemeddelelse
Børge Jørgensen tiltræder som direktør for Fællessekretariatet
Børge Jørgensen, der siden november 2014 har været konstitueret direktør for Fællessekretariatet for Den Danske Dyrlægeforening, JA (Jordbrugsakademikerne) og DSL (Danske Skov- & Landskabsingeniører/Have- og Parkingeniører), tiltræder 1. marts 2015 som direktør for Fællessekretariatet.
Børge Jørgensen er uddannet agronom og har også en mastergrad i retorik og kommunikation. Inden konstitueringen som direktør har han siden 2005 været chef for kommunikation, uddannelse og it i Fællessekretariatet.
Børge Jørgensen har en bred erfaring fra organisationsverdenen med tidligere ansættelser i flere af landbrugets organisationer. I 1997 kom han til Den Danske Dyrlægeforening, som i 2005 dannede Fællessekretariatet sammen med JA (Jordbrugsakademikerne). DSL kom med i fællesskabet fra 2009. Indtil da, var foreningen blevet betjent gennem en aftale med JA.
Fællessekretariatet beskæftiger 35 medarbejdere og betjener ca. 10.000 medlemmer.
Børge Jørgensen fylder 60 år den 4. marts 2015. Der holdes kombineret fødselsdags- og tiltrædelsesreception fredag den 13. marts kl. 14-16 i Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg.
Pressekontakt
Børge Jørgensen
21 49 25 71
Firma
Den Danske Dyrlægeforening
Emdrupvej 28 A
2100 København Ø,
Danmark
38710888
https://www.ddd.dk