Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-11   -   Pressemeddelelse

Smagens Univers præsenterer

I løbet af foråret 2011 åbner "Smagens Univers" på Den Gamle Avlsgård i Ribe. Bag projektet står den anerkendte kok Per Mandrup.

Tankerne og visionerne bag projektet hviler på ønsket om at skabe det sunde og sanselige måltid, som fundament for en god livskvalitet. Med selve skabelsesprocessen som en vigtig del af hele madoplevelsen.

Det er ønsket at "Smagens Univers" vil skabe en rummelig arbejdsplads centeret omkring bæredygtighed, smagssansen, rummeligheden og skabelsesprocessen. Det er ikke tanken at der blot skal produceres og sælges mad og vin. I stedet skal der arbejdes på at skabe hele sensoriske oplevelser for såvel gæster som samarbejdspartnere og ansatte.

"Smagens Univers" skal være mere end en arbejdsplads. Aktiviteterne vil tage udspring i en bæredygtig tanke med fokus på kvalitet både på produkt- og produktionssiden. Kvalitet i den brede forstand - kvalitet i maden, miljøet og mennesket. Livskvalitet.

Det sociale, ja hele interaktionen mellem mennesker vil ske med anerkendelse og værdsættelse af individets ret til at være unik og med respekt for det unikke udgangspunkt hvert individ kommer fra.

Det nye tiltag fra Den Gamle Avlsgård er bestemt ikke tilfældigt. De værdier "Smagens Univers" står for harmonerer glimrende med tankerne for stedet, hvor sanselighed, æstetik og tværfaglighed er det bærende fundament for det moderne refugium i historiske bygninger.
Den Gamle Avlsgård danner rammerne om kursusvirksomhed, foredrag, koncerter og workshops. Med over 15 behandlere, kostvejledere, kunstformidlere og kosmetologer tilknyttet stedet, kan Den Gamle Avlsgård bl.a. hjælpe med at sammensætte behandlingsforløb, ledelses- og personaleudvikling eller teambuildingkurser.

Allerede langfredag d. 22. april afholder "Smagens Univers" sit første arrangement "Sanselig Frokost", der vil byde på spændende smagsoplevelser.
Overskriften for "Sanselig Frokost" lyder:
Kom påsken i hu med bind for øjnene og sanserne åbne...

Tilmelding kan ske på email: info@dengamleavlsgaard.dk
eller på: 75 41 18 06

Læs mere: http://www.dengamleavlsgaard.dk/Smagens_Univers/Sanselig_frokost.aspx

Relevant information

http://dengamleavlsgaard.dk


Pressekontakt


Firma

Den Gamle Avlsgård
Farupvej 10 G
6760 Ribe, Danmark

  75 41 18 06
  24 60 18 06

http://dengamleavlsgaard.dk

Modtag nyheder fra Den Gamle Avlsgård på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater