03/08-11
-
Pressemeddelelse
Stemme- og talekursus for alle, der vil høres
Sang og stemmetræning med Helle Møller
10-11/9 kl. 10.00-16.00 på Den Gamle Avlsgård i Ribe
Lær hvordan du bedst udnytter dine muligheder, hvad enten du gerne vil udvikle din sangstemme eller styrke din talestemme.
Gå på opdagelse i de enorme vokale ressourcer, vi har til rådighed, når stemmen forankres i kroppen. Kurset byder på to dages intensivt arbejde med øvelser for stemme, krop og åndedræt. Alle kommer på banen både fælles og individuelt, og der bliver lejlighed til at kaste sig ud i både sort snak, latter og fællessang.
Hver kursist bedes medbringe en sang eller en mindre tekst til individuel instruktion. Lær den udenad på forhånd, det giver langt større frihed i arbejdet. Kurset henvender sig såvel til begyndere som til øvede sangere og talere. Det er nysgerrigheden og lysten, der er det vigtigste.
Helle Møller har arbejdet med stemmen gennem mere end 25 år. Som sanger, skuespiller og underviser i sang, stemmetræning, tale og drama på bl.a. skuespillerskolen ved Århus Teater, Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Universitet og Vestbirk Højskole. Underviser nu på Ungdomshøjskolen ved Ribe i sang og musik, dirigerer rytmisk kor i Ribe og giver kurser for virksomheder og private. Har solid base i både traditionelt og eksperimenterende vokalarbejde, er cand. Mag. i musik og dramaturgi og arbejder ofte i krydsfeltet mellem disse fag.
Tilmelding og yderligere oplysninger:
kontakt Helle Møller på hm@uhr.dk eller tlf. 31 32 95 85
Pris: 1500 kr. (medbring frokost begge dage). Maksimalt 10 deltagere
Sted: Den Gamle Avlsgård (galleriet), Farupvej 10, 6760 Ribe
Tid: lørdag den 10/9 og søndag den 11/9, begge dage kl. 10.00-16.00
Tilmelding og betaling senest 1/9.
Der er mulighed for overnatning bl.a. på Den Gamle Avlsgårds bed and breakfast, Ribe Camping (nabo til kursusstedet) og Ribe Byferie. Henvendelse herom til Den Gamle Avlsgård info@dengamleavlsgaard.dk eller tlf. 75 41 18 06.
Relevant information
http://www.dengamleavlsgaard.dk