16/05-11
-
Pressemeddelelse
Maj information fra Restaurant Den Gyldne Hane - Sjællands Odde
Maj måned er en af årets dejligste måneder med nyudsprungne træer og buske og mange skønne solskinstimer, men også kulinarisk er det en af årets mest spændende måneder.
Vi glæder os til at byde på skønne nyopgravede danske kartofler, nye friskfangede søtunger, som lige nu er på deres højeste. Vi serverer søtunge for kr. 225,- pr. couvert.
Til lækkerierne tilbyder vi også friske danske hvide og grønne asparges fra Lammefjorden.
Lige nu er en af de allerstørste danske delikatesser på deres højeste - nemlig danske hummere, som netop i disse dage fanges i vore lokale farvande, og vi gør os stor umage for at servere dem friskkogte naturel eller med årstidens skønne tilbehør. Hummerprisen er lige nu kr. 50,- pr. 100 gr.
Vi har en spændende Amerikansk aften med Tamra Rosanes fredag den 27. maj 2011 med en 3 retters menu med masser af spændende specialiteter som crabcakes, amerikansk kød i mange spændende varianter som oksefilet, coulotte og osso buco, som serveres med traditionelle amerikanske salater og forskellige kartoffelretter og cheesecake til dessert - incl. vin, kaffe med lækre petit fours. Kr. 750,- pr. couvert.
Sæsonens første fiske- og skaldyrsaften afholder vi fredag den 10. juni 2011. Arrangementet består af en stor rigt varieret fiske og skaldyrsbuffet med et væld af smagsoplevelser - som slutter med en lækker og spændende dessertbuffet. Kr. 490,- pr. couvert.
Sankt Hans aften - torsdag den 23. juni 2011 serverer vi friske slikasparges fra Lammefjorden med mousseline sauce og hummerhaler. Helstegt kalvefilet med årstidens tilbehør eller dagens fisk Friske danske jordbær med fløde. 2 retter kr. 250,- og 3 retter kr. 325,- pr. couvert.
Relevant information
http://www.dengyldnehane.dk