24/04-17
-
Pressemeddelelse
Første danske dvd om Fascia orienteret træning
Fascia orienteret træning bør være en del af anden træning, både når det gælder sportsspecifikt eller motionstræning i fx fitnesscenter, men også når du skal skadesforebygge eller i gang efter en skade.
Fysioterapeut Hilde Gudding har i samarbejde med Den Intelligente Krop udgivet dvd en Elastic Training Basic - Fascia orienteret træning. Det er et banebrydende program, der adskiller sig meget fra al anden træning - ikke mindst den Fascia træning, der ellers laves derude.
Hilde Gudding har via sit firma Elastic Stability udviklet sine helt egne rehabiliterende behandlings og trænings koncept Elastic Movement Therapy og Elastic Training. Dette er baseret på hendes 15 års erfaring med træning og behandling af forskellige skader og smerteproblematikker.
Hvad er fascia orienteret træning?Så hvad menes med Fascia orienteret træning? Først og fremmest er det en selvfølge, at uanset træningstilgang påvirker vi altid alt i kroppen. Det der dog er meget interessant og vigtigt ved det nye fokus og viden om Fascia strukturerne, er kvaliteten af denne struktur. Og hvordan vi kan udnytte det til at forebygge smerter og skadesproblematikker og optimere træningsresultater.
Fascia bliver i dag ofte benyttet som en fællesbetegnelse for det hvide væv, vi ser i anatomibogen. Det omtales også som kroppens såkaldte kollagene bindevævsnetværk. I en sund krop, vil dette væv både have en flydende og glidende samt en elastisk kvalitet, hvilket giver os friere tilgang til vores bevægelser, og bedre udgangspunkt for at blive stærkere og mere modstandsdygtig.
Handler ikke om den rigtige øvelse"Fascia orienteret træning er ikke en ny træningstrend, det er en struktur vi skal blive bedre til at forstå og implementere i både behandling og træning, så det supplerer den viden vi har blandt andet om kroppens muskulatur og nervesystem". "Effektiv træning handler ikke nødvendigvis om den rigtige øvelse, antal gentagelser eller den korrekte position - men en bedre feeling af bevægelse".
Den nye indsigt i kroppens bindevæv giver os en endnu bedre forståelse for at vi er nødt til at blive bedre til at forstå helhed og sammenhænge. Krop, sind, følelser, tanker - vi skal blive bedre til at forstå vigtighed af helhed, og at denne helhed er større end summen af komponenterne. Her kan bindevævet ses som et bindeled og en nøgle til at forstå helheden i vores menneskets design.
Mange af mine klienter spørger mig ofte om hvilken træningsform og træningsøvelser, som er den mest effektive, eller den bedste for dem - det er en jungle derude i dag! Er yoga eller pilates bedst? Hvilken form for yoga skal jeg vælge? Er CrossFit sundt? Er løb for hårdt belastning for mig? Jeg har svage mavemuskler, hvilken øvelse er den bedre for at styrke det område? Skal jeg holde navlen inde mens jeg træner?
Det enkle og for mange meget komplekse svar er, at blive bedre til at mærke efter samt lære at være tilstede og have fokus i din træning. Kombineres dette med variation er du på god vej."¯ Det er dog vigtigt i denne sammenhæng, at det at mærke efter er noget vi skal træne som alt andet. Det er noget, de fleste i dag ville have en god investering i at opsøge en professionel for at få hjælp til.
Hilde Gudding fortæller om Elastic Training BasicJeg har lavet denne dvd, fordi jeg mener at traditionel træning har brug for at implementere Fascia orienteret træning, som et element for bedre effekt.
Der er altid individuelle forskelle, så nogle mennesker har mere behov for, og bedre effekt af at tænke mere elastiske komponenter ind i sin træning. Overordnet lever vi i et samfund, der har meget fokus på, at effektiv træning primært handler om høj puls og efterfølgende træningsømhed. Vi har blandt andet mistet fokus på vigtigheden af feelingen (fornemmelsen) i egen krop, når vi bevæger os.
Fascia orienterede øvelser er i denne sammenhæng geniale til at skabe bedre kontakt og fornemmelse af egen krop. Dette giver payback både i hverdagen og under anden form for træning.
Om Hilde GuddingHilde Gudding er uddannet fysioterapeut og er indehaver af Elastic Stability, som tilbyder behandling, personlig træning og holdundervisning. Elastic Stability tilbyder også fagkurser indenfor Fascia i behandling, træning og bevægelse.
Hilde har gennem de sidste mange år arbejdet med rehabilitering af forskellige skader, samt undervist i forskellige former for træning og bevægelse. Hilde har via Elastic Stability udviklet mindsettet Tænk Elastisk. Overordnet er formålet med Tænk Elastisk, at forebygge og mindske muskel- og skelet problematikker, via at kombinere ny viden om kroppens bindevævsstrukturer med coaching og pædagogiske redskaber. Tænk Elastisk implementeres i rehabiliterende og forebyggende forløb, for mere effektive resultater. "Effektiv træning handler ikke nødvendigvis om den rigtige øvelse, antal gentagelser eller den korrekte position - men en bedre feeling af bevægelse".
Hildes mission med Elastic Stability er at kort sagt at motivere til at blive Connected - at mærke hvad det optimale er for netop dig - hvilken øvelse eller træning er optimal for mig? Hvad er årsagen til, at jeg har smerter? Hvad skal jeg gøre for at undgå at havne i smerteproblematikken igen? Hvorfor ikke bare have det bedre - når den krop du har, er den eneste bolig, du er lænket til hele livet?
Pressekontakt
Tommy Gernot
44927349
44927349