Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/04-10   -   Pressemeddelelse

Pilates Flow - helt opslugt, med en ægte følelse af fuld tilstedeværelse

Nu er den her endelig! - dvd'en for den øvede, der trænger til udfordring og et boost af energi. Pilates Flow giver sved på panden og udfordring til den let øvede til øvede Pilates entusiast. Det er Lotte Paarups 11. udgivelse af Pilates på DVD.

Pilates Flow er unik i sin form og ikke set magen til. Pilates Flow indeholder en række originale Pilates øvelser af Joseph Hubertus Pilates (ophavsmanden til Pilates) sat sammen i sekvenser, hvor den ene øvelse flyder sammen med den anden, der tilsammen danner et komplet træningsprogram. Programmet starter stående, med øvelser som også stiller krav til din balance.

"Det er et skønt program, som jeg selv elsker at træne til. Jeg er fyldt med energi, velvære og en følelse af balance i kroppen, når jeg har brugt en time på stuegulvet. Jeg bliver helt opslugt og får en ægte følelse af fuld tilstedeværelse", siger Lotte Paarup.

Flow
Flow er en tilstand, hvor du er helt opslugt af, hvad du gør med en følelse af fuld tilstedeværelse. Alle bevægelser i Pilates udføres med fokus på fornemmelsen af flow som et centralt element. Flow giver lethed, elegance og flydende bevægelser, som bl.a. skabes ved brug af åndedrættet og bevægelser, der hænger naturligt og funktionelt sammen.

66 minutter til hele kroppen
Hele Pilates Flow programmet varer 66 minutter, men du kan også vælge lige præcis den flow sekvens, du ønsker at træne. Der er i alt 10 flows, som træner hele kroppen igennem fra top til tå.

Pilates Flow er for dig, der er let øvet eller øvet - og dig der trænger til udfordring i din Pilates træning.

Om Lotte Paarup
Lotte Paarup er fysioterapeut med mange års erfaring indenfor bevægelse. Lotte afholder foredrag, kurser, uddannelser, laver personlig træning og har udgivet en lang række dvd og bøger indenfor motion og sundhed. Lotte er skribent for diverse magasiner og har desuden lavet forskellige programmer på TV. Hun er specialist i Pilates, genoptræning, funktionel træning, åndedræt, fødder, ryg og kropsholdning - og så er hun kendt for hendes levende formidling og smil på læben.

Om Den Intelligente Krop
Den Intelligente Krop er etableret i 2004 og er siden vokset markant for i dag at være et af de mest populære steder på nettet for indkøb, der bidrager til en sund livsstil. Visionen er at gøre det muligt at skabe en intelligent krop - at forene krop, sjæl og psyke, selv om vi lever i en travl og hektisk hverdag.

Læs mere om ideerne bag Den Intelligente Krop på www.denintelligentekrop.dk Her præsenteres desuden Den Intelligente Krops og Lotte Paarups mange andre dvd og bog udgivelser.

Pris og yderligere information
"Pilates Flow" kan købes på www.denintelligentekrop.dk for DKK 199,00 eller hos en af landets boghandlere.

Billeder kan downloades på www.denintelligentekrop.dk/presse/

Relevant information

http://www.denintelligentekrop.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Den Intelligente Krop ApS
Hørkær 7 1
2730 Herlev, Danmark

  44 92 73 49

http://www.denintelligentekrop.dk

Modtag nyheder fra Den Intelligente Krop ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater