Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/10-11   -   Pressemeddelelse

Den Lille Tjeneste tager Collaborative Consumption til Danmark

De fleste ved ikke, at over 80% af de ting, som vi anvender i hjemmet, bliver brugt mindre end en gang om måneden. Hvornår anvendte du f.eks. senest din boremaskine, ismaskine, ukrudtsbrænderen eller hækkeklipperen?

En af grundene til at vi forbruger så meget i dag er, at det hidtil har været enklest at gå ud og købe eksempelvis en boremaskine, når der skal hænges billeder op. Paradoksalt nok har de fleste mennesker ikke noget behov for at have en boremaskine til at fylde op derhjemme: Det man i virkeligheden har behov for, er jo at få boret hullet i væggen!

Men hvordan ville verden se ud, hvis vi i stedet delte vores værktøjer og hjalp hinanden?

Collaborative Consumption (eller på dansk: Kollektivt Forbrug) vokser enormt i USA lige nu. De bedste eksempler er sites som Taskrabbit, Zipcar, Zaarly, AirBnB og Coach Surfing. Fænomenet er i sig selv ikke nyt, men moderne teknologi, internettet og sociale medier har gjort, at det er blevet nemt at koordinere. Nettet er et perfekt medie til at få personer til at mødes på måder, som tidligere ikke var mulige og flere og flere begynder at få øjnene op for potentialet!

Det nye danske site www.DenLilleTjeneste.dk forsøger også at få folk til at hjælpe hinanden i nærmiljøet. Har man brug for hjælp med et eller andet, er der gode chancer for, at der findes en person i lokalområdet, som står med det man behøver, og kan tilbyde sin hjælp. Den Lille Tjeneste har kun eksisteret i nogle måneder og allerede nu har folk lånt deres bil ud til fremmede (og fået den tilbage nyvasket og med olien skiftet). Andre har fået hjælp med at hænge lamper op eller fået klargjort deres cykler. Ja, der er endda nogle som har lånt smokinger til et bryllup via vores site!

Den Lille Tjeneste er et digitalt lokalt marked, hvor man kan hjælpe hinanden, og hvor det er den, som har brug for hjælp, der er i fokus. Det står i modsætning til andre sites som f.eks. Den Blå Avis hvor det er sælgeren der bestemmer prisen og bestemmer vilkårene, og hvor du som køber selv skal bruge tid på at undersøge, hvad der findes på markedet. På Den Lille Tjeneste er det kunden som vil have udført noget, der lægger en opgave op på sitet. Kunden bestemmer selv hvor meget han/hun er villig til at betale for at få hjælp med eksempelvis en køretur til lossepladsen, få hunden luftet eller at låne en boremaskine.

På den måde mindsker vi forbruget, hjælper hinanden, sparer penge og det gavner i sidste ende også klimaet. Der er ingen tabere!

Den Lille Tjeneste er startet i 2011 og har kontorer i København og Malmø.


Relevant information

http://www.denlilletjeneste.dk


Pressekontakt


Firma

Den Lille Tjeneste
Peder Hvitfeldts Stræde 11, 2.t.h.
1173 København K, Danmark

  31790919
  31790919

http://www.denlilletjeneste.dk

Modtag nyheder fra Den Lille Tjeneste på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater