17/01-12
-
Pressemeddelelse
Peer-2-Peer arbejde står overfor gennembrud i 2012
Ifølge det ansete amerikanske IT-tidskrift "TheNextWeb" bliver 2012 året, hvor Peer-2-Peer arbejde for alvor slår igennem. Trenden opstod allerede i 2011, men "TheNextWeb" spår i denne artikel (http://thenextweb.com/insider/2012/01/03/5-startup-trends-for-2012/) at trenden får sit endelige gennembrud i løbet af 2012. Peer-2-Peer websites gør det muligt for privatpersoner at leje sig selv ud og udføre alle mulige småjobs, som f.eks. at sætte lamper op eller hjælpe til i haven. I Danmark er virksomheden Den Lille Tjeneste en af de første til at introducere denne trend.
Den internationale økonomiske krise har medført, at især mange unge mennesker har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ifølge "TheNextWeb" kan et decentraliseret arbejdsmarked, hvor privatpersoner arbejder for hinanden uden involvering af en traditionel arbejdsgiver, vise sig at være et oplagt bud på løsningen af dette problem. Derudover skriver "TheNextWeb", at innovative virksomheder, som muliggør mødet mellem mennesker og formidler kontakten, er en fantastisk mulighed i 2012.
"Den Lille Tjeneste har nu eksisteret i mindre end et halvt år, og vi oplever helt klart en stigende interesse fra privatpersoner og erhvervslivet for vores site. Vi tilbyder en billig, hurtig og tryg mulighed for hjælp, hvilket rigtig mange efterspørger", udtaler Rasmus Bjerrum fra Den Lille Tjeneste.
Peer-2-Peer websites har potentialet til at forandre den måde, vi i dag får hjælp og modtager service på. Privatpersoner og virksomheder kan i langt højere grad end tidligere få hjælp med småjobs og hverdagsopgaver udført af andre privatpersoner uden nødvendigvis at betale i dyre domme hos en fagmand. Den forholdsvis høje ungdomsarbejdsløshed kombineret med øget omkostningsbevidsthed i samfundet som følge af den økonomiske krise medfører, at Peer-2-Peer arbejde udgør et godt alternativ for både erhvervslivet og husholdningerne.
DenLilleTjeneste.dk og HinnerDu.se har kontorer i Malmø og København
Relevant information
http://www.denlilletjeneste.dk