Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/03-14   -   Pressemeddelelse

Historiske film er dukket op igen

Historiske dokumentarfilm viser danske familier i historisk udvandring. Filmene har formentlig ikke været vist siden anden verdenskrig.

To historiske dokumentarfilm er dukket op igen, efter de har været gemt væk og glemt i 75 år.
Den ene smalfilm viser danske udvandrerfamilier ankomme til Venezuela i 1938, mens den anden viser livet i den landbrugskoloni, som de 48 danske familier boede i.
Historien om de 48 familier er enestående i dansk historie, fordi det var første og eneste gang, den danske stat aktivt var med til at arrangere en masseudvandring for danskere.

Rødhvide huse og jord

Det skete i 1938, hvor Venezuelas stat inviterede danske landmandsfamilier til at emigrere til Venezuela for at dyrke jorden. Hver familie fik et nyt rødthvidt hus og seks hektar landbrugsjord, som skulle blive deres ejendom, når de havde dyrket jorden i en årrække.
Men udvandringen blev en fiasko for de fleste og en succes for de få, og efterfølgende løb både Venezuelas regering og Statens Udvandringskontor i Danmark fra ansvaret.
Denne historie blev først afdækket med udgivelsen af bogen "Det glemte eksperiment" (forlaget Rosenkilde & Bahnhof) sidste år.

Brandfare

Bogen er skrevet af Catalina Peña-Guillén og Jesper Sørensen, som under deres research i Venezuela fandt en kopi af den ene smalfilm i landets nationale arkiv. Forfatterne måtte ikke se filmen på grund af brandfaren ved at afspille gamle film, der er lavet af nitrit.
Men nu er det lykkedes at finde ikke bare denne film, men også en anden film fra udvandringen. Disse film har forfatterne fået restaureret og digitaliseret, og de vil vise uddrag af de historiske optagelser ved deres kommende foredrag.
Se et klip fra en af filmene på http://eventzonen.dk/detglemteeksperiment

Kommende foredrag om "Det glemte eksperiment"

Tirsdag den 4. marts klokken 19.00 i Medborgerhuset, Bindslevs Plads i Silkeborg.
Tirsdag den 1. april klokken 19.00 i Grenaa Slægtshistoriske Forening, Kulturhuset i Grenaa.
Onsdag den 9. april klokken 17.30 hos Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet i Kolding.
Torsdag den 10. april klokken 17.30 hos Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet i Odense.
Torsdag den 24. april klokken 14.00 til 16.00 i Grejsdal Sognehus.

Flere foredrag bliver snart offentliggjort. For booking af foredrag eller yderligere oplysninger, kontakt Jesper Sørensen på 4013 2116 eller brug http://eventzonen.dk/detglemteeksperiment

Pressekontakt

Jesper Sørensen
Forfatter, journalist og foredragsholder.
  40132116

Firma

Dreamros.dk I/S
Kiddesvej 24,st.
7100 Vejle, Danmark

  4013 2116
  4013 2116

http://www.dennyeverden.dk

Modtag nyheder fra Den nye verden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater