16/08-12
-
Pressemeddelelse
Send den sidste hilsen via nettet - ny hjemmeside med dødsannoncer og mindeord
Ny hjemmeside gør det nu muligt at skrive dødsannoncer, nekrologer, mindeord og takkeannoncer, som bliver gemt for eftertiden og ikke forsvinder i genbrugscontaineren med avisen. Det er på DenSidsteHilsen.dk, at efterladte kan give den afdøde en mere personlig afsked end den, som man almindeligvis giver gennem en dødsannonce.
DenSidsteHilsen.dk udnytter internettets muligheder og i selve dødsannoncen er det bl.a. muligt at skrive et mindeord, fortælle afdødes livshistorie samt uploade billeder og på den måde skabe et varigt minde, der kan deles med andre. Det gælder også for alle dem, der måske for år tilbage har mistet en pårørende. De kan nu gå ind på DenSidsteHilsen.dk og forevige mindet.
Gør afskeden personligDenSidsteHilsen.dk adskiller sig ved, at de efterladte kan skrive en personlig afsked til den afdøde, og hjemmesiden er derfor tænkt som et supplement til de traditionelle dødsannoncer, som hver uge indrykkes i landets aviser.
'På DenSidsteHilsen.dk lever mindet længere end blot en enkelt dag. Den oprettede annonce kan ses af alle, så længe de pårørende ønsker det. Annoncen udarbejdes let og individuelt ud fra hvad både den afdøde og de pårørende ønsker, og annoncen på nettet vil over tid blive set af væsentlig flere end det er tilfældet i en avis', lyder det fra DenSidsteHilsen.dk.
Mindet lever videreEfter annoncen er oprettet kan de pårørende efterfølgende gå ind og redigere eller tilføje i teksten, ligesom det er muligt at indsætte nye billeder. En særlig søgefunktion gør det tilmed muligt at finde frem til afdøde familiemedlemmer, gamle venner, kolleger eller skolekammerater.
'Det betyder faktisk, at det i dag ved hjælp af internettet er blevet betydeligt lettere at finde frem til afdøde personer uanset, hvor i verden du befinder dig. Ydelsen, der er gratis, gør det muligt søge på navne, fødselsår eller byer', fortæller folkene bag DenSidsteHilsen.dk som fortsætter 'Dermed kan folk, der eksempelvis er flyttet fra deres fødeegn og som ønsker at vide om gamle skolekammerater, tidligere kærester eller kolleger er døde gå ind og finde dem på vores hjemmeside og måske endda være heldig at læse deres livshistorie'.
Internettet giver nogle helt andre muligheder end de mere traditionelle medier. Via DenSidsteHilsen.dk kan mindeordet eller nekrologen deles med andre via eksempelvis facebook, og på den måde lever mindet videre i et bredere forum.
Næste skridt på hjemmesiden er, at brugerne skal kunne tilmelde sig en beskedservice, så man modtager en sms, når en person er død i eksempelvis det område man interesserer sig for.
Relevant information
http://densidstehilsen.dk/