21/06-11
-
Pressemeddelelse
Derma-solcreme i en god sags tjeneste
Det er 10. gang, at det danske velgørenhedscykelhold, Team Rynkeby, sadler cyklerne og drager til Paris for at samle penge ind til Børnecancerfonden - denne gang både iført højt humør og høj solbeskyttelse fra Derma.
589 cykelryttere og 123 hjælperyttere drager den 16.-22. juli fra Ringe til Paris til fordel for Børnecancerfonden. For at beskytte rytterne mod solens stråler på den 1.250 km lange tur under åben himmel har DermaPharm valgt at støtte den gode sag ved at donere Derma-solcreme til alle ryttere. Direktør i DermaPharm, Mikkel Egelund Jensen, siger: 'Som producent af solbeskyttelse arbejder vi for at forebygge kræft i huden, og derfor er det naturligt for os at støtte en god sag som Team Rynkebys arbejde for kræftramte børn og deres familier.'
De midler, som Team Rynkeby indsamler og giver videre til Børnecancerfonden og Barncancerfonden, vil blive brugt på projekter, som de to organisationer mener vil have størst gavn for børn med kræft og deres familier.
Lise Kronborg fra Team Rynkeby Rishospitalet siger: 'Vi er utrolig glade for donationen af Derma-solcreme til alle ryttere. Donationen hjælper os med at holde driftsomkostningerne nede, så vi kan donere flere penge til børn med kræft og deres familier. Og Dermas solbeskyttelse er helt i tråd med vores støtteprojekt, som også har til formål at forebygge kræft.'
I 2010 indsamlede Team Rynkeby 4,72 millioner DKK til Børne-cancerfonden.
Læs mere om Team Rynkeby og deres arbejde for kræftramte børn og deres familier på www.team-rynkeby.dk.
Relevant information
http://www.derma.dk