Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-10   -   Pressemeddelelse

Evolutionært design og revolutionær energieffektivitet: Den nye husgeneration green(r)evolution fra HUF HAUS

HUF HAUS, markedsførende indenfor moderne træskeletarkitektur i Europa (Tyskland, England, Holland, Irland, Danmark, Sverige, Norge, Schweiz, Østrig, Italien) indfører med green[r]evolution en ny generation af huse, som allerede i dag opfylder de tyske energinormer (EnEV) for 2012. Et nyt konstruktionsprincip og en innovativ energiteknik er baggrunden for, at de nye huse opnår en for træ-/glas-arkitektur enestående energieffektivitet. Som det er typisk for HUF HAUS, overbeviser green[r]evolution husene gennem deres uforlignelige æstetiske designsprog, klare former og store, lyse opholdsrum. Derudover opfylder de alle krav til funktionalitet. Den karakteristiske glas-/træskelet byggemetode bliver ved med at være det umiskendelige kendetegn for de nye HUF huse. En stil som HUF HAUS konsekvent har videreudviklet igennem 40 år.

Reduceret, forenklet design til en elegant optik. I formgivningen af den nye husgeneration green[r]evolution er HUF HAUS gået den evolutionære vej og har varsomt videreudviklet designklassikeren. Den mest iøjenfaldende forandring er, at der ikke længere ses blændlister. Sådan er for eksempel listerne over samlingerne af tagelementerne forsvundet. På facaderne sørger færre rigler og usynligt indbyggede forbindelsesmidler for det rolige helhedsindtryk. De anvendte synlige skruer, et kendetegn for HUF husene, bliver brugt i mindre omfang i green[r]evolution husene, og de er udført smukkere. Også ved galleriet og balkonerne er der ændret detaljer: de stolper, som er nødvendige, bliver integreret i gelænderet og ikke længere fastgjort til balkonblænden - derved virker designet enklere og behageligt reduceret. De indvendige døre i green[r]evolution serien er også blevet nyudviklet. De bliver indbygget glat med væggen og med skjulte hængsler. Derved virker dørene elegantere og glattere end før. Tilslutningen af indvendige glaspartier til tag og lofter udføres uden brug af blænder - glasset bliver sat ind i en not. Træ/aluvinduerne er mere holdbare og vejrligsbestandige end deres forgængere og bidrager ligeledes til den nye husgenerations optik. HUF HAUS ophører fuldstændigt med at bruge tropisk træ i det nye konstruktionsprincip.

Green[r]evolution - fremragende karakterer i miljø- og klimabeskyttelse. Med indførelsen af green[r]evolution husgenerationen sætter HUF HAUS nye normer for energieffektivt træskeletbyggeri. Således opfylder de nye HUF huse allerede nu de tyske forskrifter for det energieffektive hus 2012 og effektivitetsstandard 70, som betegner en standard, der er 30 % lavere et det nuværende niveau for nybyggeri i Tyskland. Igennem optimeret isolering og mere effektiv opvarmningsteknik bruger et HUF HAUS altså 30 % mindre energi til opvarmning end et nybyggeri efter de aktuelle tyske regler. Det er et nyt varmeisolerende grundsystem i ydervæggene, der sørger for en optimal isolering af green[r]evolution husene: alle trækomponenter, som anvendes til et HUF HAUS, er forsynede med et højeffektivt varmeisolerende lag. Med det nye konstruktionsprincip er der blevet skabt mulighed for at fremstille større fugefri flader i facaden. Begge dele fører til en vidtgående eliminering af kuldebroer, hvorved der opnås et minimalt varmetab.

Til det energieffektive basisudstyr i green[r]evolution generationen hører også det tidssvarende, særligt kvalitetskontrollerede 3-lags energiglas med en u-værdi på 0,6 W/m²K og en samlet tykkelse på 51 mm. En højmoderne teknik på grundlag af en luft/vand varmepumpe eller - helt efter bygherrens valg - en anden type varmepumpe, afrunder basisudstyret. Fremstillingen af varmt vand og opvarmningssystemet er blevet adskilt. Da systemerne arbejder uafhængigt af hinanden, har ejeren af et HUF HAUS den fordel, at varmeanlægget kan lukkes fuldstændigt om sommeren. Efter ønske udfører HUF HAUS også individuelle koncepter til alle slags regenerative energisystemer, for eksempel balanceret ventilation med varmegenvinding, solartermiske anlæg og solcelleanlæg.

"Med green[r]evolution yder vi er væsentligt bidrag til miljø- og klimabeskyttelsen" forklarer Thomas og Georg Huf, ledende ejere af HUF HAUS. "I vores nye huse afspejler HUF HAUS arkitekturen konsekvent den stærke tilknytning til naturen - ikke kun optisk, men også teknologisk."

Relevant information

http://www.huf-haus.com


Pressekontakt


Firma

Design + Marketing
Dachsweg 2a
D-23689 Techau, Danmark

  0049 4504 715504
  0049 1724016359

http://www.huf-haus.com

Modtag nyheder fra Design + Marketing på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire