Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/06-11   -   Pressemeddelelse

Det Økologiske Råd, RUC og DTU i samarbejde om kemikaliepolitik i EU

En 3-årig bevilling fra Velux-fondene har muliggjort et omfattende samarbejde mellem Det Økologiske Råd, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

En 3-årig bevilling fra Velux-fondene har muliggjort et omfattende samarbejde mellem Det Økologiske Råd, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Samarbejdet har til formål at forbedre vores vidensgrundlag indenfor lovgivning om farlige kemikalier samt at samarbejde med progressive kræfter i Danmark og det øvrige EU om at få skærpet EU's kemikalielovgivning. Dette samarbejde inkluderer både NGO'er, nationale myndigheder og virksomheder, som kan se en interesse i at være på forkant og fremstille produkter uden farlig kemi. Vi vil fokusere på tre kerneområder: hormonforstyrrende stoffer, samvirkende effekter af flere kemikalier (ofte refereret til som cocktaileffekt) samt nanomaterialer.

Farlige kemikalier er blevet kaldt for verdens farligste miljøproblemer, kun overgået af klimaforandringerne.

Allergi er blevet en folkesygdom, og en del af det skyldes kemikalier, som f.eks. parfumestoffer. Vi ved, at mænds sædkvalitet er blevet kraftigt forringet igennem et par årtier (selv om den seneste undersøgelse peger på, at udviklingen er stagneret siden 1996). Vi ved, at piger kommer tidligere i puberteten og at visse typer af fosterskader i stigende grad rammer drengebørn. Og vi ved, at industrikemikalier, som udledes i miljøet, medfører tilsvarende skader på dyr, som snegle, fisk og krokodiller. Desværre mangler vi stadig det fældende bevis for, hvilke stoffer der medfører hvilke skader på mennesker. Men kemikaliepolitik drejer sig i høj grad om at handle, også selv om vi mangler dette fældende bevis.

Frem til vedtagelsen af EU's store kemikaliereform, REACH, i 2006, var der i høj grad fokus på kemikaliepolitik. Efterfølgende har interessen været aftagende i medier og i offentligheden generelt. I Det Økologiske Råd har vi søgt at opretholde vores kemi-arbejde, i samarbejde med kolleger i de øvrige EU-lande. Men det har været svært at finde finansiering til arbejdet. "Vi er utrolig glade for, at Velux-fondene nu støtter vores kemikaliearbejde. Nu kan vi intensivere vores deltagelse i det europæiske NGO-samarbejde", udtaler Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd. Og tidspunktet er vigtigt, idet REACH skal revideres og udbygges i 2012-13. Der skal bl.a. tages stilling til, om der skal være krav om at erstatte hormonforstyrrende stoffer med mindre farlige stoffer - på linie med det krav, der allerede er til f.eks. kræftfremkaldende stoffer.

Vi vil desuden udarbejde undervisningsmateriale til gymnasietrinnet og tilrettelægge aktiviteter for gymnasieklasser, der vil arbejde med kemikaliepolitik - og f.eks. se dette, som et eksempel på hvordan EU arbejder, og hvordan Danmark og andre lande søger indflydelse i EU.

Lone Mikkelsen, kemikaliemedarbejder, Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd
Steffen Foss Hansen, phd, DTU
Kristian Syberg Syberg, phd, RUC

Yderligere oplysninger: Christian Ege, 33181933 / 28580698 eller Lone Mikkelsen 33181934

Uddybning: Projektet vil blive udført primært af en fuldtidsansat kemikaliemedarbejder i Det Økologiske Råd, en forsker (post.doc.) på DTU-Miljø, samt en forsker (ny phd-studerende under vejledning af fast forskerpersonale) på RUC, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. Der vil være en følgegruppe, hvor der udover de 3 projektudførende vil repræsentanter for European Environment Bureau i Bruxelles og Chem-sec i Sverige.

Relevant information

http://ecocouncil.dk/


Pressekontakt


Firma

Det Økologiske Råd
Blegdamsvej 4B
2200 København N, Danmark

  33 15 09 77
  20 87 19 33

http://ecocouncil.dk/

Modtag nyheder fra Det Økologiske Råd på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater