30/06-11 - Pressemeddelelse

Såhøjerprisenfordetdanskeindustrilandbrug

Historierne om industrilandbrugets eksportindtægter og arbejdspladser fylder medierne, men det sjældent hele sandheden, der bliver fortalt. Konsekvenserne for natur, miljø og dyrevelfærd bliver typisk ikke nævnt- heller ikke når landbruget får nye særaftaler eller ekstra støttemillioner.

Syv af Danmarks grønne organisationer dokumenterer nu over for politikerne de sørgelige miljøkonsekvenser af Danmarks intensive industrilandbrug. Det sker i en publikation "Sådan ligger landet ‐ tal om landbruget", som i dag sendes til samtlige 179 medlemmer af Folketinget.

‐ Specielt svineindustrien udgør en trussel mod den danske natur ‐ med enorme omkostninger til følge: Milliarder af støttekroner, tab af naturværdier og lukkede drikkevandsboringer. Alligevel går vi rundt om problemerne uden at tage hånd om dem, mens vi giver ekstra skattelettelser til landbruget. Landbruget er rigtigt gode til at fortælle alle de positive historier om svineproducenternes store samfundsmæssige betydning. 'Sådan ligger landet' fortæller en mere nuanceret historie og kan dermed give vores politikere mulighed for at træffe ansvarlige beslutninger på et mere oplyst grundlag, siger René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Publikationen "Sådan ligger landet" sætter tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd, på værdien af landbrugsproduktionen og landbrugets bidrag til samfundet.

Blandt andet fortælles historien om, at Danmark er verdens mest intensivt dyrkede landbrugsland. Men vi nøjes ikke med egne arealer - i Sydamerika lægger Danmark beslag på et areal svarende til en tredjedel af det danske landbrugsareal til produktion af husdyrfoder til fortrinsvis danske svin.

Færre jobs
Og selv om vi rydder natur ude og hjemme til industrien, så er landbrugseksporten faldet siden 1966 fra 45 % til 17 % af Danmark samlede vareeksport - i samme periode er beskæftigelse i det primære landbrug faldet fra 12,8 % til 2,8 % af arbejdsstyrken. Tager vi følgeerhverv som slagteriarbejdere med, udgør det i dag i alt 4 % af arbejdsstyrken.

‐ Også befolkningens muligheder for at komme ud og opleve naturen bliver dårligere, når markveje og stier nedlægges for at skabe større marker. Landbrugslandskabet bliver dermed et lukket land, hvor naturen kun kan beskues fra landevejen, siger Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet.

‐ Danmark er dækket med fodermarker til husdyr, ikke mindst svin. En del af dem må vige pladsen, for at vi kan få den mangfoldige natur tilbage. Da de samlede omkostninger ved landbruget alligevel er højere end værdien af produkterne, giver det rigtig god mening. De husdyr, vi har tilbage, skal til gengæld i langt højere grad ud og arbejde med at pleje natur, siger Jan Ejlsted, direktør for Dansk Ornitologisk Forening.

‐ Landbruget bruger millioner af kroner på en imagekampagne over for den danske befolkning, meningsdannere og politikere. Der er behov for at nuancere debatten og synliggøre de reelle omkostninger ved den danske landbrugsproduktion. De omkostninger, som ikke indgår i landbrugets imagekampagne, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Søer, åer og fjorde lider fortsat
Også konsekvenserne for det danske vandmiljø belyses med tallene i "Sådan ligger landet". Halvdelen af de danske åer, to‐tredjedele af de danske søer og næsten 90 % af vores fjorde er under EU´s standarder for god økologisk tilstand.

‐ `Sådan ligger landet' belyser bl.a. industrilandbrugets betydelige natur‐ og miljømæssige belastninger af det danske vandmiljø. Industrilandbrugets miljøbelastninger af vandløb, søer og fjorde medfører, at Danmark i forhold til andre EU‐lande står over for særligt store udfordringer både miljømæssigt og samfundsøkonomisk i forhold til at leve op til vandmiljømålene om god økologisk tilstand, som de er fastlagt i EU's Vandrammedirektiv, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

‐ Landbrugets udledning af kvælstof skal reduceres langt mere end aftalen om Grøn Vækst lægger op til. Der ligger mange uudnyttede muligheder ved omlægning til økologisk drift, brug af miljøteknologi i landbruget og ved at skabe et landbrug med lav kvælstofbelastning, lav klimabelastning og plads til naturen, udtaler Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

‐ Det er på tide, at landbruget begynder at indrette sig på at blive selvforsynende med proteinfoder i stedet for at påføre befolkninger i andre verdensdele problemer med fejlernæring, pesticidforgiftninger og nedslidt naturgrundlag. Derfor må produktionen af animalske produkter begrænses, og der skal findes erstatninger for den importerede soja, siger cand.hort. Bente Hessellund Andersen, NOAHs Landbrugs‐ og Fødevaregruppe.

Publikationen er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund, Det Økologiske Råd og NOAH.
Den kan downloades fra organisationernes hjemmesider, mens politikerne får et eksemplar i posten.

Publikationen kan downloades fra de enkelte foreningers hjemmesider:

Danmarks Naturfredningsforening, http://www.dn.dk
Dansk Ornitologisk Forening, http://www.dof.dk
Friluftsrådet, http://www.friluftsraadet.dk
Dyrenes Beskyttelse, http://www.dyrenesbeskyttelse.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund, http://www.sportsfiskeren.dk
Det Økologiske Råd, http://www.ecocouncil.dk
NOAH, http://www.noah.dk

Download publikationen fra Det Økologiske Råds webshop: http://bit.ly/iZjWEe

Publikationen kan også fås i trykt udgave ved henvendelse til:
Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20
2100 København Ø, tlf. 3117 4000

For yderligere oplysninger:
René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, mobil 40502200 eller Gitte Holmstrup, projektleder Danmarks Naturfredningsforening, mobil 2173 4820