22/12-09 - Pressemeddelelse

Nyt center vil lede efter nye ukendte geners rolle ved diabetes og andre sygdomme

Fremover vil ny teknologi gøre det muligt at udforske vores gener på en måde, der kan komme bl.a. diabetespatienter til gode. Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 29 mio. kr. til forskning i og udvikling af teknologier, der kan søge efter en helt ny type af gener, der formodes at være involveret i regulering af vores arvemasse (genom).

Det nye center vil udvikle computermetoder og ekperimentelle teknologier til søgning efter de nye gener, kaldet ikke-kodende RNA-gener. Professor Jan Gorodkin ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, har fået bevilget de 29 mio. kr. til oprettelse af Center for non-coding RNA in Technology and Health.

Selv om menneskets genom blev kortlagt i 2001, er det stadigvæk kun en relativ beskeden del, der er blevet karakteriseret dybere, og der er masser af plads til nye gener i genomet, da den del der koder for proteiner, kun udgør 1.2% af de 3 milliader byggeblokke (baser), genomet består af. Frem til i dag har forskningen i mennesker og dyrs arvemasse primært været fokuseret på at undersøge de gener, der bliver til protein, men med de nye teknologier forventes det, at genomet nu meningsfyldt kan screenes for ikke-kodende RNA-gener.

Jan Gorodkin ser et stort potentiale i forskningen:

"Ikke-kodende RNA-gener er en klasse af gener, der har et meget stort potentiale for at udgøre hidtil oversete, men centrale molekylære komponenter i en lang række biologiske sammenhænge, inklusive sygdomme. De kan blandt andet være med til at regulere de konventionelle proteinkodende gener, som der hidtil har været overvældende fokus på i forbindelse med sygdomme og udforskning af cellernes funktion. Derfor synes jeg, det er fantastisk spændende at undersøge denne store mængde ukendt materiale i vores arvemasse".

Det nye center vil bidrage til, at vi bliver endnu klogere på, hvordan vi kan forebygge og behandle sygdomme, der er betinget af vores gener.

Et specifikt fokus for centeret bliver at karakterisere ikke-kodende RNA i relation til diabetes. Det er professor Jan Gorodkin, som skal lede centeret og professor Niels Tommerup, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der bliver formand for centerets bestyrelse.

Fakta om ikke-kodede gener:

De konventionelle proteinkodende gener i vores celler kan sammenlignes med en kodet besked eller opskrift, som cellen kan "læse og oversætte" til proteiner. Generne udgøres af bestemte regioner af DNA'et, og det bliver i første omgang omdannet til en RNA-udgave, en form der har ligheder til DNA'et. For gener, der koder for proteiner, er det deres RNA form der benyttes til konstruktion af proteinet (genet er "opskriften" på proteiner). Vi ved i dag mest om de konventionelle proteinkodende gener, der danner RNA, som igen "oversættes" til protein. Ikke-kodende RNA- gener bliver ikke til proteiner (deraf ikke-kodende), men udfører deres funktion direkte på RNA. Det er dog ikke alle ikke-kodende RNA'er der er funktionelle. Potentielt kan genomet indeholde mange ikke-kodende RNA gener, da kun omkring 1.2% af genomet koder for proteiner, samtidig med at næsten hele genomet (90%) danner RNA.

Projektpartnere:

Institut for Basal Husdyr og Veterinærvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning og Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Novo Nordisk Hagedorn Research Institute.

Exiqon A/S.

Center for Biological Sequence Analysis, Danmarks Tekniske Universitet.

Ledende forskere fra fem internationale universiteter.