Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/04-10   -   Pressemeddelelse

Danmark lancerer klimapakke i dag

Danmark sætter i dag handling bag klimatopmødet COP15 med en klimapakke på 1,2 mia. kr til klimaindsatser i ulandene. Klimapakken lanceres i dag på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for grøn og klimavenlig vækst i ulandene.

LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet er i dag ramme om klima- og energiminister Lykke Friis og udviklingsminister Søren Pinds lancering af klimapakken, som de understreger, vil skabe hurtige og konkrete resultater.

På LIFE har man netop fokus på, hvordan man kan skabe bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne i ulandene. Nogle af verdens førende forskere i plantebioteknologi arbejder lige nu intensivt på at udvikle teknologier og ressourcer, der gør os i stand til at udnytte planternes indre fabrikker til at producere alle de materialer og energiformer, som vi har brug for, og som vi i dag får fra olieprodukter. Det vil kunne bidrage til at løse klimaudfordringerne med at skaffe bæredygtig bioenergi, medicin og mad til en stadigt voksende befolkning, uafhængigt af fossile brændstoffer.

Rammen om den fremtidige forskning og uddannelse i plantebioteknologi bliver Copenhagen Plant Science Center (http://www.life.ku.dk/om_life/omraadet/Plantsciencecenter.aspx), der vil cementere Danmarks position som et af verdens absolut førende lande inden for plantebioteknologi. Centeret vil blive placeret på Frederiksberg, som en del af LIFE- Det Biovidenskabelige Fakultet.

Klimapakken lanceres af begge ministre onsdag den 28. april 2010 kl. 16.30 på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Festauditoriet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg. Arrangementet er åbent for alle.

Læs mere om den nyeste plantebioteknologi :
http://www.life.ku.dk/forskning/Omraader/Bioteknologi.aspx

Læs mere om Copenhagen Plant Science Center :
http://www.life.ku.dk/om_life/omraadet/Plantsciencecenter.aspx

Relevant information

http://www.life.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Det Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C , Danmark

  353 32171

http://www.life.ku.dk

Modtag nyheder fra Det Biovidenskabelige Fakultet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire