Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/05-10   -   Pressemeddelelse

Massiv satsning på bæredygtig gødningsteknologi i gang

Produktion og brug af handels- og husdyrgødning bidrager væsentligt til den globale opvarmning og forurening af vores vandmiljø. Samtidig er den globale fødevare- og bioenergiforsyning dybt afhængig af gødning. Institut for Jordbrug og Økologi på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet satser derfor nu massivt på udviklingen af bæredygtige gødningsteknologier.

Dansk forskning og industri er internationalt i front inden for udviklingen af miljøteknologier, men der mangler stadig forskning i og udvikling af integrerede systemløsninger til husdyr- og afgrødeproduktionen. I samarbejde med de vigtigste danske forskningsmiljøer og virksomheder er det lykkedes professor Lars Stoumann Jensen fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet at sikre en række forsknings- og udviklingsbevillinger til projekter, der alle fokuserer på bedre håndtering og udnyttelse af husdyrgødning.

Affald er en værdifuld ressource

- Vi betragter organisk affald og restprodukter fra byer og landbrug som en ressource, der kan bruges til noget nyttigt, nemlig gødning og energi. Med den tilgang vil vi udvikle bæredygtige løsninger på en række globale og lokale udfordringer, fortæller Lars Stoumann Jensen fra Institut for Jordbrug og Økologi på LIFE.

Både i Danmark og i udlandet går husdyrproduktionen mod intensive og industrielle produktionsenheder. Derfor bliver det i højere grad muligt at håndtere husdyrgødningen med avanceret miljøteknologi.

Gødningsteknologier med globalt sigte

- I vores forskning fokuserer vi både på intensiv, industriel landbrugsproduktion som i Danmark, men også små-skala landbrugsproduktion i ulandene, hvor miljøproblemerne stiger i takt med at produktionen intensiveres", fortsætter Lars Stoumann Jensen. Han igangsætter nu et større forskningsprojekt i Vietnam, hvor husdyrgødningen også skal vendes fra at være en miljøtrussel til en værdifuld ressource, som udviklingen af biogasproduktion kan baseres på. Anvendelsen af gødningen i biogasanlæg vil mindske CO2-udslip, øge næringsstoftilgængeligheden i gødning og højne de hygiejniske forhold i forbindelse med håndteringen af husdyrgødningen.

Ny lærebog på vej

Samtidigt er der et stort internationalt behov for uddannelse i bæredygtig gødningsteknologi. Derfor er det også lykkedes LIFE og Syddansk Universitet, en af de helt centrale samarbejdspartnere i flere af projekterne, at opnå støtte fra to private fonde til at udgive en international lærebog om emnet. Lærebogen forventes udgivet i 2011.

Yderligere oplysninger:

Projektleder og professor Lars Stoumann Jensen, KU-LIFE, tlf 2122 2039
Projektleder og professor Sven G. Sommer, SDU, tlf 6550 7359

Fakta

Bæredygtig gødningsteknologi udvikles i et systemkoncept, der integrerer reduktioner i udledningen af organisk stof samtidig med produktion af bioenergi og handelsgødning.

Det betyder, at der opnås:

1) en mere effektiv gylleseparation

2) en ammoniakfjernelse og udnyttelse fra væskefraktionen

3) termisk energi produktion fra den tørstofrige fraktion

4) opgradering af den tørstofrige fraktion og aske til gødning.

Forsknings- og udviklingsprojekter hvori der udvikles bæredygtige gødningsteknologier:

- CLEANWASTE (Det Strategisk Forskningsråd, DSF)
- SUSANE (Danida, FFU)
- OrgNutriWaste (EU)
- PATHOS (DSF)
- Biowaste Technology Textbook (Hoffmannsgaves Fond & Industriens Fond

Relevant information

http://www.life.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Det Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C , Danmark

  353 32171

http://www.life.ku.dk

Modtag nyheder fra Det Biovidenskabelige Fakultet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater