30/08-10 - Pressemeddelelse

Kvinders sari beskytter mod kolera

Sarien, som bliver båret af de fleste landsbykvinder i Asien, viser sig nu at kunne redde tusindvis af nødlidende parkistanere fra kolerainfektioner. Forurenet vand filtreret gennem en ældre brugt sari er nemlig nærmest fri for kolerabakterier. Et så enkelt og lettilgængeligt tiltag kan få stor betydning for folks overlevelse i områder ramt af oversvømmelser.

Oversvømmelsen i Parkistan har ramt millioner, og antallet af døde stiger dag for dag. I kølvandet på oversvømmelserne dukker de alvorlige vandbårne infektionssygdomme op og truer befolkningens liv og helbred.

- Vandmasserne har forurenet drikkevandet med sygdomsfremkaldende organismer som eksempelvis kolera", siger Anders Dalsgaard, professor ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har gennem en årrække vist ved hjælp af DNA- fingeraftryksteknikker, hvordan bestemte toksiske kolerabakterier under epidemier spredes mellem lande og kontinenter:

-Det er vigtigt, at de familier som nu, og i lang tid fremover, vil være truet af dødelig diarre, og som desperat jagter rent vand, får nogle enkle, billige her-og-nu løsninger, der kan redde deres liv. Og her kan et simpelt klædestykke vise sig nyttigt", fortsætter Anders Dalsgaard.

Sarien skal foldes

Sariens stof skal foldes 4-8 gange og bruges som en finmasket si:

- Normalt vil mikroskopiske bakterier let strømme gennem tyndt bomuldsstof, men kolerabakterier lever på bestemte typer af plankton, bl.a blågrønalger, som er større end bakterier og de vil nemt kunne sætte sig fast på sådan noget stof. Derfor kan man fjerne helt op til 99 procent af kolerabakterierne, siger Anders Dalsgaard.

Også i Bangladesh har man virkelig brug for at rense vand. Hvert år fylder monsunen floderne, der flyder over deres breder, og oversvømmer enorme områder. Når flodvand blandes med vand fra kloakker og toiletter og forurener drikkebrønde, starter den frygtede koleraepidemi. Men for den fattige og oversvømmelsesramte familie kan vejen til midlertidig rent drikkevand altså sidde på deres egen krop. Sarien er nemlig let og billigt at anskaffe og et meget udbredt og enkelt bomuldsbeklædningsstykke, der bæres af de fleste landsbykvinder i Asien, Mellemøsten og Afrika. Så man finder næppe et mere tilgængeligt filtreringsværktøj.

Sarien skal helst være slidt

Det er dog ikke helt ligegyldigt hvilken type sari man benytter. Helst bør der være tale om en gammel forvasket og brugt model, da langtidsbrug og gentagen vask får fibrene til at flosse og dermed mere effektivt kan fange mikroorganismer. De ideelle 4-8 foldninger skaber et ultratæt filter med mikroskopiske mellemrum som fanger selv de mindste plankton. Foldes sarien færre gange øges risikoen for at nogle plankton og dermed kolerabakterier undslipper, og foldes sarien flere gange, vil vandet ikke løbe ordentligt igennem. Sarien kan sågar bruges igen kort tid efter - enten på kroppen, eller til endnu en vandrensning. Efter en filtrering er der nemlig ikke behov for at sprøjte sarien med giftige eller dyre desinfektionsmidler - stoffet skal blot tørres et par timer i solen før det er bakteriefrit og kan anvendes igen. I princippet kan alle tynde stofgenstande, der tørrer hurtigt med fordel benyttes.

Ikke implementeret i udviklingsprogrammer endnu

Brugen af sari som vandfilter er dog stadig et relativt ukendt fænomen og ikke implementeret i egentlige udviklingsprogrammer:

-Hvis denne metode skal blive en succes, så skal budskabet kommunikeres massivt ud til både internationale nødhjælpsorganisationer og lokalt forankrede NGO'ere, der arbejder med sanitet og drikkevand. Pakistan er et oplagt sted at starte", slutter Anders Dalsgaard.