Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/09-10   -   Pressemeddelelse

Nyt forskningssamarbejde vil uddanne eksperter inden for dyreforsøg

LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Novo Nordisk A/S har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om etablering af et nyt forskningscenter. Centeret, som får navnet Novo Nordisk-LIFE In Vivo Pharmacology Centre, skal styrke forskning og uddannelse af unge ph.d.er inden for dyreforsøg. Aftalen gælder indtil udgangen af 2018.

Som led i aftalen bidrager Novo Nordisk A/S og LIFE med henholdsvis 45 mio. og 23 mio. kroner til det ny center. Det gør det muligt for LIFE at oprette et nyt professorat i klinisk farmakologi og toksikologi og samtidig uddanne omkring 24 ph.d.er på et højt, internationalt niveau inden for dette felt.
Uddannelsen af forskerne imødekommer en stigende efterspørgsel fra både universitetsverdenen og biotek- og lægemiddelindustrien i Danmark, som i disse år oplever et stort og stigende problem med at finde kvalificerede, yngre danske forskere med ekspertviden inden for dyreforsøg.

Per Holten-Andersen, dekan på LIFE, udtaler:
- Et vigtigt formål i denne in vivo farmakologi-uddannelse er at kvalificere unge forskere til at kunne planlægge og udføre videnskabeligt udbytterige dyreforsøg på en etisk ansvarlig måde, der harmonerer med de strenge retningslinjer på området. Det er en win win situation for både forsøgsdyrenes velfærd og forskningen.

Forskningsdirektør i Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen siger:
- Dyreforsøg er et lovpligtigt og uundværligt led i udviklingen af nye lægemidler. De giver forskerne vigtig information om lægemidlers virkninger og bivirkninger, som er en forudsætning for, at de senere kan afprøves i mennesker. Vi er nødt til at løse problemet med forskermangel på dette felt, hvis vi fortsat skal kunne drive lægemiddelforskning i Danmark. Det er på den baggrund, vores samarbejde med Københavns Universitet om det ny center skal ses.

LIFE har udpeget professor Jens Lykkesfeldt til at stå for den daglige ledelse af det ny center. Et rådgivende udvalg (Advisory Board) med repræsentanter fra både Novo Nordisk A/S og LIFE kan vejlede centerledelsen omkring forslag til forskningsprojekter fra både LIFE's egne forskere og fra Novo Nordisk. Beslutningen om, hvilke projekter der igangsættes, ligger hos centerets ledelse ved professor Jens Lykkesfeldt.

Om betegnelsen 'in vivo' som indgår i det ny centers navn

In vivo er en betegnelse, der benyttes i biologi og lægevidenskab om eksperimenter, der foretages i en levende organisme. Dyreforsøg og kliniske forsøg er eksempler på in vivo-forskning.

For yderligere oplysninger
Professor Jens Lykkesfeldt, tlf. 35 33 3163
Kommunikationsmedarbejder på LIFE, Katherina Killander, tlf. 35 33 21 73
Kommunikationsmedarbejder på Novo Nordisk A/S, Katrine Sperling

Relevant information

http://www.life.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Det Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C , Danmark

  353 32171

http://www.life.ku.dk

Modtag nyheder fra Det Biovidenskabelige Fakultet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater