16/09-10
-
Pressemeddelelse
Pometet holder åbent hus: Oplev 2000 forskellige frugtsorter og smag nogle af dem
Pometet er med sine 2000 forskellige frugtsorter Danmarks nationale genbank og en vigtig del af forskningen og uddannelserne på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. September er sæson for et overflødighedshorn af spændende sorter af eksempelvis æbler, blommer, hyld, hassel-nødder, valnødder, vindruer og spisedruer. Søndag den 26. september kl. 10-16 inviterer Pometet derfor offentligheden på en gratis oplevelsesdag for alle sanser, hvor du bl.a. kan:
- Opleve den biologiske mangfoldighed på egen hånd eller følge en guidet tur med fokus på eksempelvis dyrkning af vindruer og vinfremstilling.
- Smage lækker most fra et bredt udvalg af æblesorter.
- Se, hvordan man poder et frugttræ.
- Høre om nye forskningsprojekter på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet.
- Lære mere om sygdomme og skadedyr i frugttræerne. Hør bl.a. om tjørnepragtbillen, der ødelagde pometets pæresamling i 2010.
- Købe æbler og æbletræer.
- Nyde cafeens friskpressede æblemost og kaffe med gammeldags æblekage med flødeskum.
Alle er velkomne, og der er gratis adgang.
Tid: Søndag den 26. september 2010 kl. 10-16
Sted: Højbakkegård Allé 30-2630 Taastrup
For yderligere oplysninger kontakt :
pometmester Lisbeth Dahl Larsen, Institut for Jordbrug og Økologi på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, tlf. 29176492.
Relevant information
http://www.pometet.life.ku.dk
Firma
Det Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C ,
Danmark
353 32171
http://www.life.ku.dk