14/10-10
-
Pressemeddelelse
Gymnasielever fra hele landet laver studieretningsprojekt på LIFE
I uge 47, 48 og 49 inviteres 3.g'er fra hele landet til at lave studieretningsprojekt inden for fagene biologi, bioteknologi, fysik, kemi, matematik, samfundsfag og økonomi. Baggrunden er, at vi ønsker at bidrage til at sætte life sciences på dagsordenen ... og også gerne få endnu flere og bedre studerende.
Hvad er studieretningsprojektet
SRP, Studieretningsprojektet eller den større skriftlige opgave, som laves på sidste år af ungdomsuddannelsen. Kært barn har mange navne. Uanset hvad man kalder den, så er det den opgave, som alle landets 3.g'ere skal svede over på et tidspunkt inden for det næste halve år. Og i lighed med de sidste par år, så vil en del af de allerdygtigste elever fra hele landet, få input til deres opgave på LIFE.
"Når vi inviterer gymnasieelever herind på LIFE for at lave studieretningsprojekter, øvelser og høre foredrag om vores faglige spidskompetencer, er det som led i strategien om at få vores viden og kompetencer i spil også uden for LIFE. Vi vil bla gerne sætte biotek tydeligt på dagsordenen i gymnasiet som led i en langsigtet og helt nødvendig investering. De unge og det samfund vi er en del af, skal forstå, hvilke områder LIFE er eksperter på. Det vil også lette samarbejdet med os, når man på et tidspunkt, sidder som beslutningstager i en virksomhed, myndighed eller andre steder", siger prodekan for forskning Erik Bisgaard Madsen.
I 2009 var der 250 gymnasieelever, der lavede øvelser til studieretningsprojekter på LIFE. 60 pct. af eleverne fik 10 eller 12 for deres projekt.
For at imødekomme den store efterspørgsel har LIFE Kommunikation i samspil med en række institutter i år udviklet tre nye øvelser inden for emnerne Ny Nordisk Hverdagsmad (OPUS), bæredygtig bioenergi og enzymer i fødevarer. Dermed er næsten samtlige LIFEs institutter involveret i studieretningsprojekterne.
Denne udvikling hyldes af prodekan for uddannelse Grete Bertelsen:
"Med dette års studieoptag, er vi for første gang begyndt at byde velkommen til nye LIFE-studerende, som tidligere har lavet SRP-projekt herinde. De er dygtige, motiverede af de rigtige grunde og så har de en rimelig klar ide om, hvad de går ind til, fordi de allerede har været har før og arbejdet med vores forskere. På den måde kan vi se at vi får både flere og bedre studerende ved at tilbyde disse SRP-forløb".
Grete Bertelsen tøver da heller ikke med at anbefale SRP-projekterne:
"Kender du en gymnasieelev, der skal til at lave studieretningsprojekt? Så synes jeg da, at du skal nævne denne mulighed for at lave forsøg på LIFE", siger Grete Bertelsen.
Tilmeldingen er åben nu og frem til 1. november 2010.
Læs mere om de 11 øvelser til studieretningsprojekt:
-
Bioteknologi og naturstoffer i planter -
Bioethanol - et alternativt brændstof -
Bæredygtig bioenergi - feltarbejde ved Århus -
- Chokolade - smelteegenskaber, smag og udseende -
Enzymer i fødevarer (NY) -
Finanskrisen - effekter på samfundsøkonomien -
Klimakøer og metan -
Nordisk mad - sådan påvirkes sanserne, miljøet og samfundet -
Økotoksikologi - gift i jorden -
Enzymoprensning og matematisk enzymkinetik -
Alkohols biokemi og matematisk analyse af nedbrydningLæs mere om
studieretningsprojekter på LIFE.
Relevant information
http://www.life.ku.dk
Firma
Det Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C ,
Danmark
353 32171
http://www.life.ku.dk