09/12-10
-
Pressemeddelelse
mLIFE - life.ku.dk nu også på mobilen
Hvis du har en smartphone , har du nu mulighed for at besøge LIFE på en hjemmeside særlig udviklet til moderne mobiltelefoner
http://www.m.life.ku.dk/
Find oplyser om LIFEs uddannelser eller se kort over Campus.
Tiltrækker unge
På LIFE - Det Biovidenskablige Fakultet ønsker vi at målrette vores kommunikation med unge og tiltrække flere dygtige hoveder til LIFEs uddannelser. Det gør vi på alle relevante platforme og derfor har LIFE også udviklet en mobil version af fakultetets website.
Alle LIFE bacheloruddannelser er beskrevet og på flere af beskrivelserne kan man også se film om, hvordan det er at læse på LIFE.
Det skal give de unge indblik i uddannelsesmulighederne inden for Life Science.
Mobilsitet skal i fremtiden bruges aktivt, når LIFE besøger landets gymnasier i forbindelse med uddannelseskaravanen, eller når vi deltager på uddannelsesmesser og holder åbent hus på Frederiksberg :
http://www.life.ku.dk/moed_life/aabent_hus_BA.aspx
Man skanner sig til informationer
Tanken er, at de unge som er blevet inspireret af LIFE's tilbud bl.a. kan scanne en mobil stregkode med deres mobiltelefon, hvorefter de bliver ledt ind på m.life.ku.dk.
Således kan LIFE give de unge relevante studieinformationer, når og hvor de ønsker det, og LIFE kan bevare en kontakt med de unge frem til uddannelsesstart.
Efter uddannelseskaravanen kobles mobilsitets stregkoder til plakater, der sendes til gymnasierne, så kommende studerende kan hente interessante informationer om LIFEs uddannelser.
Det unges eget medie
LIFE har, som et af de førende universitetsmiljøer i Europa inden for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer, konstant fokus på at tiltrække unge til vores uddannelser. At anvende de unges eget foretrukne medie, mobiltelefonen, var derfor oplagt.
Kort over Campus
For at gøre det lettere at finde et auditorie eller vil se hvor der er parkering på LIFEs Campus, har vi gjort kortene over LIFE tilgængelige på m.life.ku.dk.
Fremtidsplaner: GPS, telefonbog og historier
Næste skridt i udviklingen af m.life.ku.dk bliver at lave en mobil udgave af LIFEs telefonbog. Mobilens muligheder for at bruge GPS er også en af de idéer LIFE arbejder med. Googlemaps bruges allede på sitet. Det er planen at gøre det lettere at finde rundt på Frederiksberg Campus via mobilen og fortælle korte historier til de besøgende i Universitetshaverne på Frederiksberg.
Skoleelever møder mLIFE
Mobilfunktionaliteten skal også kobles på LIFE skoletjeneste (http://www.life.ku.dk/sitecore/content/Projects/Skoletjenesten.aspx), hvor folkeskoleelever får smagprøver på LIFEs forskning i form af øvelser. Der er indkøbt iPod Touch, så skoleelever kan bruge mobilsider til at løse opgaver og se instruktionsvideoer.
Eleverne kan forsætte arbejdet hjemme i klasseværelset, fordi mobilsitet kobles til sociale tjenester som tumblr og dropbox.
Den mobile side er optimeret til iPhone og Android telefoner.
Yderligere information om mLIFE:
Webredaktør Janne Bavnhøj, 35 33 22 13
Relevant information
http://www.m.life.ku.dk
Firma
Det Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C ,
Danmark
353 32171
http://www.life.ku.dk