21/12-10 - Pressemeddelelse

Plantebiotek på LIFE styrkes af Novo-bevilling til DTU

Novo Nordisk Fonden har bevilget 700 mio kr. til et biotekcenter på DTU over de næste ti år. LIFE har et af verdens førende forsknings- og uddannelsesmiljøer inden for Plantebioteknologi. Og netop dette område kommer også til at nyde godt af det nye Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (NNFCB), idet en femtedel af forskningsprogrammet forventes at blive drevet fra LIFE med Birger Lindberg Møller i spidsen. eLIFE har talt med ham om, hvad det kommer til at betyde.

Birger, det er netop blevet annonceret, at DTU er blevet bevilget 700 mio. kr. til oprettelsen af Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (NNFCB). Hvilken betydning kommer det helt konkret til at få for LIFE og for samspillet mellem LIFE og DTU?

Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (NNFCB) kommer til at rumme fem forskningsprogrammer med Dr. Bernhard Palsson fra University of California, San Diego som en internationalt fremtrædende centerleder. Det forskningsprogram som jeg skal stå for har titlen "Plant Pathway Discovery" og er baseret på den store forskningsekspertise der er opbygget på LIFE inden for dette forskningsområde. Centrets forskning inden for dette område kommer derfor i væsentlig grad til at foregå på LIFE. Så udover, at vi på LIFE får styrket et område, hvor vi i forvejen er blandt de bedste i verden, så får vi også virkelig gode muligheder for at intensivere samarbejdet med DTU på områder, hvor vi har komplementær ekspertise. På LIFE har vi et virkelig godt overblik over hele det plantebiokemiske område og er gode til at opklare biosynteseveje i planter og til at identificere de gener, der koder for dannelse af bioaktive stoffer med interessante egenskaber enten til medicinske anvendelser eller som aroma- og smagsstoffer. Nogle af disse stofgrupper, fx terpenoiderne, har så komplekse strukturer, at det vil være meget kostbart at syntetisere dem kemisk. Andre stoffer får vi i dag fra sjældne planter eller planter, der er svære at dyrke. Der kan vi på LIFE bidrage med at identificere de gener, der er ansvarlige for stoffernes dannelse i planter. En anden af vores specielle styrker på LIFE er, at vi er gode til at isolere og håndtere de membranproteiner, der typisk indgår i disse processer, men som notorisk er meget svære at arbejde med. Det kan f. eks. være cytochrom P450 enzymer, som katalyserer de centrale trin i dannelsen af mange forskellige typer af bioaktive naturstoffer. Der er få laboratorier verden over, der er i stand til at håndtere denne klasse af enzymer så godt som os. DTU har så på den anden side stor erfaring i at få gener udtrykt i mikroorganismer og få optimeret processerne. Samarbejde tager tid, men det er altid lettere at samarbejde, når der er fælles penge på bordet. Med en så stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden på tværs af to universiteter optimeres mulighederne for, at vi samarbejder i stedet for at opbygge parallelle ekspertiser. Og det er godt, for vi har rigeligt med forskningsmæssige udfordringer, og i et lille land som Danmark er det vigtigt, at det interne samarbejde fungerer. Det gør det langt lettere for danske forskere at få løftet projekterne og dermed konkurrere internationalt og tiltrække internationale topforskere til Danmark. Det skaber samtidig nogle fantastisk gode uddannelsesmiljøer. For at få samarbejdet med DTU i det nye center til at fungere bedst muligt bliver jeg ansat 20% som professor ved DTU samtidig med at jeg bevarer min fuldtidsansættelse på LIFE.

Hvad vil være omdrejningspunkter i Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (NNFCB)?

Kort fortalt vil den del, jeg skal stå for, fokusere på at afklare hvordan planter bærer sig ad med at producere så mange forskellige bioaktive naturstoffer. Når vi har identificeret de gener som koder for dannelsen af specielt værdifulde stoffer (f.eks. stoffer der kan bruges til behandling af cancer eller andre sygdomme) vil disse plantegener blive indsat og udtrykt i mikroorganismer, således at disse nu kommer til at fungere som effektive produktionsorganismer for stofferne. Produktionen vil typisk foregå i gæringstanke. På denne måde vil vi undgå at skulle isolere stofferne fra sjældne eller svært dyrkbare planter. Sådanne projekter vil samtidig tjene som spydspidsprojekter, der viser, hvordan vi på sigt vil kunne erstatte en række af de energikrævende og miljøbelastende kemiske processer, vi i dag gør brug af med langt mere bæredygtige enzymkatalyserede processer. Vi ved alle, at vi i fremtiden ikke kan basere vores samfund på fossile brændstoffer. Men udviklingen af de teknologier, der skal erstatte kemiske processer baseret på fossile brændstoffer med bæredygtige biologiske processer, tager tid. Den er også forskningstung. Der kræves derfor store investeringer for at skubbe toget i gang. Det er derfor, det er så vigtigt, at centeret nu får mulighed for at udføre den grundforskning, der skal til for at skabe en styrket basis for denne udvikling. Det er også på den baggrund navnet Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (NNFCB) er valgt. I det nye center kommer vi til at fokusere på produktion af ønskværdige stoffer i mikroorgansimer og særligt på de processer, der kan udføres i fermenteringstanke, og som derfor ikke kræver store landbrugsarealer såsom det fx vil være tillfældet, når det gælder produktion af biomasse til produktion af bio-energi. Men på længere sigt og i næste fase skal denne udvikling føres videre til, at vi direkte producerer nye bio-aktive stoffer og bio-polymerer i alger, mosser eller planter. Alger og mosser kan dyrkes i lukkede tanke, men hvis vi i fremtiden skal sikre os en stabil forsyning af biomasse, der kan tilfredsstille det store behov for fremstilling af bionergi (pt. Bioethanol men senere meget mere værdifulde stoffer), er det helt nødvendigt, at vi gør brug af de planter, der står på vores marker. De planter skal så være optimeret til kombineret produktion af fødevarer og biomasse, hvor biomassefraktionen effektivt kan omdannes til finkemikalier til erstatning for dem, vi i dag får fra den petrokemiske industri. At det sker, er forudsætningen for at få virkeliggjort visionen om i fremtiden at overgå til et biobaseret samfund.

Hvordan vil man konkret kunne mærke bevillingen på LIFE?
Den forskning, der skal foregå mht. opklaring af nye biosynteseveje, vil foregå på LIFE, mens udtryk af biosyntesevejene i mikroorganismer hovedsageligt vil foregå på DTU. Novo Nordisk Fond bevillingen giver mulighed for, at vi på LIFE kan få anskaffet yderligere udstyr til metabolomics, hovedsageligt baseret på LC-MS og GLC-MS. Det er nødvendigt med yderligere optimering af de MS og NMR enheder, som er opbygget på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi samt på Institut for Fødevarevidenskab. Det er planen, at centret skal starte 1. januar 2011, så vi får travlt med at ansætte medarbejdere i de kommende måneder. På Institut for Plantebiologi og Bioteknologi er over 30% af de ansatte og studerende udlændinge. Jeg kan ikke forestille mig, at andelen af internationale forskere bliver mindre i det nye center. Det er således lykkedes at tiltrække vores centerleder, Bernhard Palsson, fra University of California. Men der vil også være en gylden mulighed for at hente danskere, der har haft en flot karriere i udlandet, hjem til en fortsat international forskningskarriere i Danmark. Her giver centeret virkelig gode muligheder, fordi det har en tidshorisont på 10 år. Gode bioteknologiske forskningsmiljøer kræver kritisk masse og state-of-the-art teknologi. Jo flere sådanne miljøer der er på LIFE, jo mere internationalt og jo bedre bliver det samlede forskningsmiljø.

Hvad kommer denne bevilling til at betyde for uddannelsesområdet på LIFE?
Hvad enten vores studerende ønsker sig en forskerkarriere, ansættelse i industrien eller i det offentlige, mener jeg, at det er utroligt vigtigt, at de under deres studie har stiftet bekendskab med og fået mulighed for at arbejde i forskningsmiljøer, hvor folk virkelig brænder for det, de går og laver. Det giver de fleste studerende et kick, som er vigtigt for, hvordan de ser deres egne muligheder for at yde en indsats for det danske samfund. Centerdannelsen betyder, at vores forskningsmiljø bliver endnu mere internationalt, hvilket giver den enkelte studerende optimale muligheder for tidligt at få skabt sig et internationalt netværk - til både forskere og andre studerende. Centeret vil også gøre det lettere for de Biologi-bioteknologi-studerende på LIFE at få kontakt til DTU. Og omvendt vil DTU-studerende med stor interesse for biologi langt nemmere kunne få kontakt til LIFE-forskerne. Stor studentermobilitet på alle trin i et uddannelsesforløb er et gode, fordi det øger mulighederne for frugtbare faglige diskussioner mellem de studerende og derved løfter undervisningen. Biologi-bioteknologi uddannelsen er opbygget omkring stærke fagmiljøer. Nu kommer der en kraftig indsprøjtning af ressourcer over en ti-årig periode og det vil selvfølgelig betyde rekruttering af endnu flere fremragende forskere til det plantebioteknologiske område og at vi vil kunne tiltrække endnu bedre danske og udenlandske studerende på alle niveauer. Det giver mulighed for endnu mere engageret undervisning og betyder at de fagmiljøer hvor speciale og ph.d. projekter udføres kan tilbyde endnu bedre faciliteter.

Der har hidtil været et rigtigt stærkt samarbejde mellem Københavns Universitet og DTU. Kommer denne bevilling til at ændre noget ved det?

Som tidligere nævnt er det de komplemenære eksperticer, der skal drages fordel af. Og det, glæder jeg mig til, bliver tilfældet. LIFE-forskerne er gode til nogle ting, DTU-forskerne til andre. Vi har allerede tæt samarbejde med DTU-forskere og virksomheder fx med hensyn til at producere vanillin i gær. Her er vi kommet med generne og DTU-forskerne optimerer nu produktionen. Novo Nordisk Fond bevillingen giver mulighed for et endnu tættere samarbejde, hvor vi kommer til at forstå hinanden endnu bedre og således i højere grad vil kunne initiere nye projekter, der ligger i grænsefladerne mellem vores ekspertiser fx baseret på metagenomics og opbygning af stabile systemer bestående af forskellige mikroorganismer, der drager fordel af hinandens evne til at omsætte tilstedeværende stoffer.

For mig har det været en stor udfordring og en personlig meget stor tilfredsstillelse at få opbygget det tætte samarbejde med Nano Science Centret ved hjælp af UNIK bevillingen inden for Syntesebiologi. Det er den sværeste og måske også den bedste ansøgning, jeg har været med til at skrive. Det tog os flere måneder at forstå hinandens sprog. Og først derefter kunne projekterne i grænsefladerne mellem vores kunnen identificeres og ansøgningen skrives. Jeg forventer mig noget lignende i samarbejdet med DTU, og det betyder på sigt at samarbejdet vil få en langt dybere karakter end det pt. er tilfældet.

Med de ekstra ressourcer, der nu er kommet til LIFEs elitemiljø i Plantebioteknologi, vil der vel være behov for mere plads, end I har i dag. Er der overhovedet plads til det på Frederiksberg Campus?
Det er rigtigt, at vi lige nu har virkelig store pladsproblemer. Dels er Institut for Plantebiologi og Bioteknologi midt i en større omrokering, dels har vi aldrig været så mange som vi er nu. De problemer bliver naturligvis endnu større i begyndelsen af det nye år, og jeg ved pt. ikke, hvordan de skal løses. De nuværende fysiske rammer er allerede udnyttet fuldt ud. I den sammenhæng er det virkelig godt at det på Københavns Universitet er besluttet at gøre plantebiologi til et centralt indsatsområde, og at det er besluttet at etablere bygninger, der vil kunne huse et egentligt "Copenhagen Plant Science Center" med placering netop på Frederiksberg Campus. For at et forskningsmiljø skal fungere optimalt er fysisk samling og tæt kontakt utrolig vigtig. Jeg har tillid til, at LIFEs ledelse finder fornuftige løsninger på vores nuværende pladsproblemer. Men det er selvfølgelig ikke let, når der også er andre miljøer f. eks. på Institut for Jordbrug og Økologi, der også har store pladsproblemer. Det nye byggeri til det kommende Copenhagen Plant Science Center er planlagt at stå færdigt i 2015 og vil være den perfekte ramme for de endnu større og bedre forskningsmiljøer og de uddannelsesforløb, som Novo Nordisk Fond bevillingen nu gør det muligt at virkeliggøre.

LIFE er kendt for sit tætte erhvervssamarbejde. Er der taget højde for det i ønsket om at oprette Copenhagen Plant Science Center?

Ja, så absolut. Som et fysisk samlingspunkt vil centeret lette erhvervslivets indgang til forskningen. Vi skal som hidtil fortsat fokusere på grundforskning men have antennerne ude og være udadvendte, når muligheder for erhvervssamarbejde og praktisk anvendelse af vores viden opstår. Vores grundforskning skal ikke alene sikre, at de bioteknologiske virksomheder i Danmark kan ansætte fremragende danske medarbejdere. Vi skal også hjemtage patenter og - når det er muligt - opmuntre vores medarbejdere til at opstarte nye biotekfirmaer. Det har vi også lagt vægt på i ansøgningen til Novo Nordisk Fonden. Hvis Danmark skal bygge sin fremtid på at være et videnssamfund, er det det, der skal til. Ellers går også de store biotekfirmaer efter den billigere arbejdskraft, de kan finde i andre lande, og så mister vi på sigt det stærke fodfæste, vi har inden for det bioteknologiske område og dermed også en masse spændende arbejdspladser.