Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/03-11   -   Pressemeddelelse

Kommunikationspris til kritisk og engageret økonom

Ph.d. i jordbrugspolitik og institutleder ved Fødevareøkonomisk Institut på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet modtager LIFEs Kommunikationspris for sin stærke indsats.

Problemstillinger omkring fødevarer og landbrug bliver kommunikeret og debatteret åbent, ærligt og kritisk af institutleder Henrik Zobbe. Han tager gerne og ofte bladet fra munden og bruger sin faglighed til debat med erhvervslivet, både direkte og i relevante medier. Derudover er han en meget aktiv foredragsholder for gymnasieelever på besøg på fakultetet.

På LIFE har det altid været i fokus at løse udfordringer i det samfund, der omgiver fakultet. En højaktuel udfordring er, at vi er på vej til at blive 9 mia. mennesker i verden - og de skal alle have mad. Hvordan kan man kvalificere debatten gennem diskussion af økonomi og politik? Hvordan vil de store globale udfordringer påvirke Danmark og det danske landbrugs- og fødevareerhverv?

Det er netop de spørgsmål Henrik Zobbe ivrigt diskuterer med relevante folk. Derfor anerkendes Henrik Zobbes indsats med LIFEs Kommunikationspris, der overrækkes hvert år ved LIFEs fødselsdag i marts.

Provokerer gymnasieelever til at tage stilling

Henrik Zobbe er primus motor i en lang række af LIFEs gymnasiebesøg, hvor klasser kan komme på besøg på fakultet og lære, hvordan man kan påvirke den globale udvikling gennem fødevarepolitik og økonomi. De lytter og diskuterer eksempelvis emner som udviklingslandenes relationer til det globale fødevaremarked og dansk landbrugs fremtid, når Henrik Zobbe provokerer eleverne til at tage stilling.

Kommunikation til erhvervslivet

Et andet og nok så væsentligt område, Henrik Zobbe bruger sin energi på, er formidlingen til erhvervslivet. Hans kollegaer på Fødevareøkonomisk Institut ser ham i tide og utide drage til møder i brancheorganisationer, lokale landboforeninger og til diverse arrangementer, hvor han kan få lov til at fortælle om udviklingen i landbrugets økonomi, rammevilkår og udfordringer såsom Grøn Vækst og EU's landbrugspolitik.

Aktiv i samfundsdebatten

Henrik Zobbe nyder at kommunikere, og der er mange ord i ham. På sin åbne, ærlige og ligefremme facon sætter han landbrugs- og fødevarerelaterede problemstillinger på dagsordnen og han ses og høres tit og ofte i den brede samfundsdebat samt i det erhverv, som LIFE udspringer af. Han dyrker samarbejdet men holder samtidig en armslængdes afstand, der gør samarbejdet troværdigt og givende.

Om LIFEs Kommunikationspris

LIFEs Kommunikationspris uddeles hvert år til ansatte eller studerende ved LIFE, som gør en ekstraordinær indsats for at kommunikere med universitetets ikke-videnskabelige interessenter, fx potentielle studerende, virksomheder eller den brede offentlighed.

Flere oplysninger kan fås hos institutleder Henrik Zobbe på telefon 3533 6810.

Relevant information

http://www.life.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Det Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C , Danmark

  353 32171

http://www.life.ku.dk

Modtag nyheder fra Det Biovidenskabelige Fakultet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater