24/06-11
-
Pressemeddelelse
Brug for nye klimamodeller
I det seneste nummer af Nature Climate Change viser professor dr. agro. John R. Porter fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universtet og professor Jørgen E. Olesen fra Århus Universitet, hvad computerbaserede klimamodeller skal indeholde i fremtiden.
For at kunne forudsige effekten af ekstreme klimaforhold må fremtidens klimamodeller inkludere temperaturgrænser for de forskellige fysiologiske processer og blive bedre til at integrere vand og CO2 i forhold til afgrøders vækst.
John R. Porter og Jørgen E. Olesen har netop bidraget til at udvikle modeller, som kan bruges til at forudse kvantitative klimaeffekter på afgrøderne hvede, majs og ris i ti områder i verden.
- Med yderligere 2 milliarder mennesker på kloden i løbet af de næste 40 år er der brug for værktøjer som kan forudsige, hvordan fremtidens fødevarer skal produceres.
Avancerede, computerbaserede modeller er et vigtigt element i et sådant arbejde, men de nuværende modeller er forældede, og vi har derfor brug for at udvikle nogle nye, siger professor John R. Porter og tilføjer:
- Det er interessant, at et tidskrift som Nature finder emner som fødevaresikkerhed og landbrug relevante. Science er også begyndt at udgive artikler om omstrukturering af amerikanske landbrug, og det ville vi ikke have set for bare to år siden. Jeg synes, vinden blæser i retning af mere integreret vindenskab, og modellering er et vigtigt værktøj i den sammenhæng.
For yderligere oplysninger kontakt John R. Porter på tlf. 29 17 71 81.
Relevant information
http://www.life.ku.dk
Firma
Det Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C ,
Danmark
353 32171
http://www.life.ku.dk