Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/08-11   -   Pressemeddelelse

Ny vaccine til opdrætsfisk

Lektor Martin Raida fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet er én af de lovende forskere, som er blevet udvalgt som forskningsleder under Det Frie Forskningsråds karriere-program, Sapere Aude. Med anerkendelsen følger en bevilling på 5,9 mio. kr. Bevillingen gør det muligt at udvikle en ny vaccine til regnbueørreder.

I danske dambrug bliver næsten alle regnbueørreder vaccineret mod rødmundssyge.
I de senere år er vaccinens effekt blevet svækket fordi bakterien Y. ruckeri, der forårsager sygdommen, er muteret. Der er derfor behov for en ny vaccine, der kan give optimal beskyttelse mod både den nye og den gamle Y. ruckeri-bakterie.

Kan nedbringe brugen af antibiotika i danske dambrug

- Bevillingen vil gøre det muligt for mig at udvikle en vaccine, der kan beskytte fiskene mod den udbredte rødmundssyge. Samtidig vil jeg arbejde for at udvikle et re-vaccinationsprogram, der kan forlænge fiskenes immunitet mod sygdommen, så de er beskyttet i hele produktionsperioden. Det vil nedbringe behovet for antibiotika i dambrug, siger Martin Raida.

Arbejdet rummer nogle grundvidenskabelige udfordringer, fordi man i dag mangler viden om, hvordan såkaldt dybvacciner bliver optaget i fisk:

- Vi vil med en ny 3D scanningsmetode bidrage til at belyse, hvordan vaccinen optages fra vandet og ind i fisken, og hvordan fiskens immunsystem efterfølgende udvikler en beskyttende immunitet, fortsætter Martin Raida

Kan tiltrække dygtige forskere fra hele verden

Bevillingen fra Sapere Aude-programmet betyder, at Martin Raida og hans forskerteam i fremtiden kan tiltrække og ansætte nogle af verdens førende forskere inden for akvakultur.

Passioneret lystfisker

Privat er fisk også Martin Raidas store interesse:

- Lystfiskeri har været min altoverskyggende hobby siden jeg var barn. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg skulle læse biologi og senere arbejde med fisk. Da jeg skulle skrive speciale, var jeg heldig at finde en rigtig "ildsjæl" af en specialevejleder på LIFE. Senere tog jeg som ph.d.-studerende et inspirerende kursus i immunologi, og derefter begyndte tingene at gå meget hurtigt. I dag er min forskning centreret om, hvordan vi udnytter fiskens immunsystem bedst muligt til effektivt at vaccinere opdrætsfisk, siger Martin Raida.

Om bevillingen siger Martin Raida:

- Jeg er enormt glad og stolt over at blive udvalgt til Sapere Aude-forskningsleder, og samtidig er jeg meget ydmyg over det store ansvar det indebærer.

Martin Raida kan kontaktes på mobil 6066 6701; e-mail: mkr(AT)life.ku.dk

Det Frie Forskningsråd har netop uddelt 250 millioner kroner til 33 yngre forskere i topklasse som del af forskerkarriereprogrammet Sapere Aude.
16 af disse forskningsledere kommer fra Københavns Universitet!

Læs mere på om forskerne (http://bit.ly/nHA2XC) og forskerkarriereprogrammet (http://bit.ly/pSLWwW)

Relevant information

http://www.life.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Det Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C , Danmark

  353 32171

http://www.life.ku.dk

Modtag nyheder fra Det Biovidenskabelige Fakultet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater