Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/03-10   -   Pressemeddelelse

Derfor elsker vi at sejle

- For danskerne er rejsen en vigtig del af ferien

Når danskerne tager på ferie, er det vigtigere at nyde selve rejsen end at komme hurtigt frem til destinationen, for rejsen er en vigtig del af ferien, og derfor skal transporten være lige så afslappende som resten af ferien. En ny undersøgelse viser, at danskerne i højere grad nyder at rejse med skib end andre rejseformer. Bedre mulighed for at hygge sig sammen, slappe af og komme frisk og veludhvilet frem til destinationen er nogle af årsagerne til, at søfart er danskernes foretrukne rejseform.

Når danskerne rejser, er det vigtigere at nyde selve rejsen end at komme hurtigt frem til destinationen. Det viser en ny omfattende undersøgelse foretaget for rederiet DFDS Seaways blandt 3.245 danskere fra hele landet.

Rejsen skal være en ferie i sig selv
Tanken om menneskemylder i lufthavnen eller hele familien stuvet sammen i bilen i timevis er stressende og kan give de fleste danskere sved på panden. For 9 ud af 10 danskere (88 pct.) er det nemlig vigtigere at nyde selve rejsen end at komme hurtigt frem til destinationen, og her foretrækker danskerne at rejse med skib frem for fly eller bil.

Således nyder hele 86 pct. af danskerne at rejse med skib, og de betragter sejlturen som en ferie i sig selv. Kun 14 pct. af danskerne nyder flyrejsen mens hver fjerde (25 pct.) nyder at rejse i bil. Disse transportformer skal bare overstås inden ferien rigtigt kan begynde.

"For mange er ferien noget, man har gået og glædet sig til i lang tid, og derfor begynder ferien allerede i Danmark, når folk står og skal af sted. Og her indgår selve rejsen også i den samlede ferieoplevelse." siger Kim Heiberg, landechef for DFDS Seaways.

Ferien starter ombord på skibet
Når danskerne foretrækker at nyde rejsen ombord på et skib, skyldes det for 96 pct. af danskerne, at en rejse ad søvejen giver bedre tid til at hygge sammen. Ligeledes er der for 92 pct. af danskerne dømt total afslapning, når de står til søs og mærker den friske havbrise i ansigtet.

En sejltur med skib er også den mest børnevenlige rejseform, da de mange faciliteter, som findes ombord på et skib, er med til at gøre rejsen til en god start på ferien. Og så er det også et stort plus, at man ankommer til feriedestinationen frisk og udhvilet, så man er klar til at tage hul på den "rigtige" ferie.

"Hos DFDS oplever vi, at mange af vores kunder tager bilen med ombord på skibet, for at undgå alle ubekvemmelighederne og stressen ved at køre i bil hele vejen. Derfor kombinerer de bilturen med en sejltur, som bliver en hyggelig og afslappende del af deres ferie. Flere af vores kunder er endda blevet så glade for at sejle med skib, at de lader sejlturen være selve ferien," fortsætter Kim Heiberg, landechef for DFDS Seaways.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget på internettet i december 2009. 3.245 personer fra hele landet har deltaget i undersøgelsen, og data er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region, således at data er repræsentative for den danske befolkning. DFDS tager forbehold for, hvordan data fra undersøgelsen anvendes.

Om DFDS
DFDS er et internationalt rederi med en førende markedsposition i Nordeuropa indenfor passagerskibsfart of fragtshipping. DFDS' fem passagerskibe drives af DFDS Seaways, og hvert år har DFDS Seaways 1,3 millioner passagerer fordelt på de femmoderne passagerskibe, der sejler mellem Danmark, Norge, Holland og Storbritannien. I Kattegat sejler DFDS Seaways mellem København og Oslo, og i Nordsøen sejler DFDS Seaways mellem Esbjerg og Harwich og mellem Amsterdam og Newcastle. Hvert år transporterer DFDS Seaways tusindvis af ski-glade danskere fra København til Oslo. Der er daglig afgang med DFDS Seaways' rute mellem København og Oslo. Skibet afgår kl. 17.00 om eftermiddagen og er fremme ved destinationen kl. 9.30 næste formiddag.

Relevant information

http://www.dfdsseaways.dk



Pressekontakt


Firma

DFDS Seaways
Sundkrogsgade 11
2100 København Ø, Danmark

  2440 0043
  2440 0043

http://www.dfdsseaways.dk

Modtag nyheder fra DFDS Seaways på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater