Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/03-11   -   Pressemeddelelse

6 ud af 10 danskere har stadig ferie til gode

- sidste år gik danskerne glip af 92 mio. kr. i optjent feriegodtgørelse

Ferie optjent i 2010 skal afholdes inden 1. maj 2011. Alligevel har knap 6 ud af 10 danskere stadig uafviklede feriedage til gode, viser en ny undersøgelse fra DFDS Seaways. Når man ikke at bruge feriedagene på en tidlig forårsferie, indbetales pengene i stedet til Arbejdsmarkedets Feriefond. Sidste år fik Arbejdsmarkedets Feriefond mere end 92 mio. kr. ind i uhævede feriepenge. Så hvis man ikke vil gå glip af sine optjente feriepenge, er det nu, ferien skal tages.

2 mio. danskere har ferie til gode
Der er kun halvanden måned tilbage inden optjente feriedage for ferieåret 2010 skal være afviklet. Alligevel har 56 pct. af danskerne stadig ferie til gode, hvilket svarer til, at 2 mio. danskere i den arbejdsdygtige alder mangler at holde deres optjente ferie. Det viser en ny undersøgelse foretaget af rederiet DFDS Seaways blandt 2.806 danskere fra hele landet.

Afvikler man ikke sin optjente ferie inden 1. maj 2011, indbetales feriepengene i stedet til Arbejdsmarkedets Feriefond. Alene i ferieåret 2009 fik Arbejdsmarkedets Feriefond mere end 92 mio. kr. ind i uhævede feriepenge, fordi danskerne glemte at afholde deres ferie i tide. Det viser det senest godkendte årsregnskab fra feriefonden.

"Hvert år går danskerne glip af millioner af kroner, som i stedet går til Arbejdsmarkedets Feriefond, fordi de ikke får afviklet deres feriedage i tide. Og noget kunne tyde på, at mange også risikerer at gå glip af deres feriepenge i år, når over halvdelen af danskerne på nuværende tidspunkt stadig har ferie til gode. Hvis man gerne selv vil have glæde af sin optjente ferie, er det altså nu, man skal bede om fri fra arbejdet og tage en forlænget weekendtur eller måske en ekstra lang påskeferie. Og for tiden kan man finde mange gode tilbud på ferier i foråret," udtaler Kim Heiberg, landechef for DFDS Seaways.

Fx tilbyder DFDS Seaways lige nu en miniferie til Oslo fra kun 748 kr. per person med skibrejse inkl. 2 overnatninger i kahyt København-Oslo samt en overnatning på First Hotel Millenium i Oslo. Ligeledes giver DFDS Seaways dig muligheden for at tage på skiferie i påsken fra 2.948 kr. per person til Vrådal i Norge. Turen inkluderer skibsrejse inkl. kahyt København-Oslo samt 3 nætter på Quality Straand Hotel & Resort inkl. halvpension.

Kvinder er dårligere til at holde ferie
Det er især de danske kvinder, som stadig mangler at afvikle deres optjente feriedage. Mens det kun er halvdelen af de danske mænd (51 pct.), der har feriedage til gode, som skal afvikles inden maj 2011, mangler knap 2 ud af 3 kvinder (62 pct.) stadig at holde al deres optjente ferie.


Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget på internettet. 2.806 personer fra hele landet har deltaget i undersøgelsen, og data er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region jf. Danmarks Statistik, således at data er repræsentative for den danske befolkning.

Undersøgelsen ejes af DFDS Seaways og enhver gengivelse af data fra undersøgelsen skal krediteres DFDS Seaways.

*Ifølge Danmarks Statistik var der, pr. 1. januar 2011, 3.703.662 personer i Danmark i den arbejdsdygtige alder (16-66 år). Når 56 pct. af undersøgelsens respondenter siger, at de har feriedage til gode, som skal afvikles inden maj 2011, svarer dette derfor til 2.074.050 personer.

Om DFDS
DFDS er et internationalt rederi med en førende markedsposition i Nordeuropa indenfor passagerskibsfart of fragtshipping. Efter opkøbet af Norfolkline beskæftiger DFDS koncernen et personale på omkring 6000 og havde en omsætning i 2009 på DKK 6,5 milliarder. DFDS ejer 64 fartøjer, fem passagerskibe og 59 fragt-skibe. DFDS har sejlet med passagerer i mere end 140 år, med en flåde som anses for at være en af de største i det nordlige Europa. DFDS' fem passagerskibe drives af DFDS Seaways, og hvert år har DFDS Seaways 1,3 millioner passagerer fordelt på de femmoderne passagerskibe, der sejler mellem Danmark, Norge, Holland og Storbritannien. I Kattegat sejler DFDS Seaways mellem København og Oslo, og i Nordsøen sejler DFDS Seaways mellem Esbjerg og Harwich og mellem Amsterdam og Newcastle.

Relevant information

http://www.dfdsseaways.dk


Pressekontakt


Firma

DFDS Seaways
Sundkrogsgade 11
2100 København Ø, Danmark

  2440 0043
  2440 0043

http://www.dfdsseaways.dk

Modtag nyheder fra DFDS Seaways på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater