Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/09-11   -   Pressemeddelelse

Ikast-Brande har Danmarks bedste lokale erhvervsklima 2011

Danmarks bedste lokale erhvervsklima findes i Ikast-Brande. Den midtjyske kommune er nemlig blevet topscorer i landets mest omfattende undersøgelse af erhvervsbetingelserne i de danske kommuner, DI's Lokale Erhvervsklima 2011, som er blevet offentliggjort i dag.

De lokale virksomheder i Ikast-Brande er så glade for erhvervsklimaet i kommunen, at byen for andet år i træk kan smykke sig med titlen som kommunen med Danmarks bedste lokale erhvervsklima.

- Ikast-Brande har vist vejen frem for kommuner over hele landet. Når byen vinder for andet år i træk, viser det, at man ved bevidste politiske valg kan være med til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og skabe lokal vækst. Jeg er imponeret af Ikast-Brandes præstation, siger DI's adm. direktør Karsten Dybvad, der præsenterede resultaterne af Lokalt Erhvervsklima 2011 i dag.

DI har spurgt 4.700 danske virksomheder om deres vurdering af erhvervsklimaet i netop deres hjemkommune. Virksomhederne har konkret svaret på en lang række spørgsmål om erhvervsvilkårene i deres kommune, herunder deres vurdering af de lokale skatter, infrastrukturen og sagsbehandlingstider.

På rådhuset i Ikast-Brande er jublen ægte jysk - at dømme efter kommentaren fra borgmesteren. Her er der stolthed over erhvervslivets topkarakterer til kommunen.

- Jeg vil næsten sige: "Det er fedt". Det her er en rigtig, rigtig god nyhed. Det viser at den linje vi har lagt for mange år siden med byrådsbeslutninger og personalets ageren overfor erhvervslivet ser ud til at virke, siger borgmester Carsten Kissmeyer(V).

På de næste pladser i Lokalt Erhvervsklima 2011 kommer Herning - for andet år i træk som nummer 2, og dernæst Hedensted, der er sprunget 29 pladser op til en 3. plads.

På DI's hjemmeside om Lokalt Erhvervsklima kan man se de øvrige placeringer og læse mere om resultaterne af undersøgelsen.

Relevant information

http://www.di.dk/


Pressekontakt


Firma

DI
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V , Danmark

  33 77 37 36
  22 20 49 23

http://www.di.dk/

Modtag nyheder fra DI på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater