28/10-11
-
Pressemeddelelse
EU viser vejen ud af gældskrisen
EU's stats- og regeringscheferne skuffede ikke, da de sent i går nat nåede til enighed om en omfattende plan, der skal få Europa ud af gældskrisen. Der skal nemlig et stærkt EU til at få Europa ud af gældskrisen. Det var målsætningen for onsdagens topmøder i Bruxelles.
- Planen indeholder de mest vidtgående kriseværktøjer, vi hidtil har set. Og det er positivt, siger adm. direktør Kasten Dybvad, DI.
Planen får også stor betydning herhjemme. Nye beregninger fra DI understreger, at Danmark er direkte afhængig af, at det går godt i Europa. Næsten 60 procent af den danske eksport, svarende til en værdi på mere end 500 milliarder kroner, går til markederne inden for EU og holder samtidig gang i 450.000 danske arbejdspladser.
Udover at styrke EU's stabilitetsfond, som er eurozonens finansielle sikkerhedsnet, rettes et øget fokus på bankernes rolle i gældskrisen. Europæiske banker skal øge deres kernekapital, så de bedre kan modstå krisen. Bankerne spiller også en central rolle i løsningen af det græske gældsproblem. Den græske statsgæld nedskrives med 50 procent, og det tab skal bæres af private investorer herunder bankerne.
Europa befinder sig ikke uden grund i en gældskrise. En række lande har i for lang tid levet over evne. Det skal der nu laves om på. Europæiske regler, der fremadrettet sikre ansvarlig økonomisk politisk, går derfor hånd i hånd med den med den aktuelle krisehåndtering. Og derfor vil vi se styrket økonomiske samarbejde i eurozonen.
- Sunde offentlige finanser er en forudsætning for økonomisk vækst. For DI at se er der derfor ingen vej uden om regler, der sikrer ansvarlig økonomisk politik i hele Europa. Samtidig vil vi se et langt større fokus på koordinering af vækstfremmende reformpolitik, siger Karsten Dybvad.
- Det er positivt, at eurozonen ønsker at indføre et tættere økonomisk samarbejde. Mere forpligtende samarbejde til at sikre sunde offentlige finanser er for erhvervslivet helt afgørende for at få Europa tilbage på vækstsporet, siger Karsten Dybvad.
Samtidig iværksættes en analyse af behovet for en traktatændring, der på lidt længere sigt skal muliggøre en mere grundliggende reform af det økonomiske og finanspolitiske samarbejde i Europa. Den beslutning hilser DI velkommen.
- Udviklingen af Europa i to spor vil dermed fortsætte. Og Danmark bliver på grund af euroforbeholdet kørt længere ud på et politisk sidespor. Det er beklageligt. DI opfordrer derfor statsministeren til at arbejde for, at Danmark kan deltage i samarbejdet med eurozonen, når det tjener danske interesser. Europluspagten er et godt eksempel på, hvordan statsministeren kan bygge en dansk bro til eurozonen, siger Karsten Dybvad.
Relevant information
http://www.di.dk/
Firma
DI
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V ,
Danmark
33 77 37 36
22 20 49 23
http://www.di.dk/