21/06-07
-
Pressemeddelelse
DIBS leverer betalingsløsning til CDON.COM
DIBS Payment Services har indgået aftale om at levere en betalingsløsning til CDON.COM, Nordens største internetbutik. CDON.COM, der blandt andet sælger musik, film og bøger, havde i 2006 en kundebase på over 1,5 millioner kunder og en omsætning på ca. 592 mio. DKK.
"Som markedsførende skal vi kunne tilbyde kvalitet i alle led til vores kunder. En velfungerende betalingsløsning er afgørende for vores forretningsmodel, og DIBS Payment Services lever op til vores høje krav med hensyn til både kvalitet og ydelse," udtaler Martin Edblad, controller i CDON.COM.
DIBS´ betalingsløsning vil være fuldt implementeret til sommer.
"At Nordens største internetbutik har valgt os som leverandør, ser jeg som en yderligere kvittering for, at vores betalingsløsninger ligger i den bedste klasse," siger Jesper Lohmann, Vice administrerende direktør for DIBS.
DIBS Payment Services har siden den 18. juni 2007 været noteret på Stockholms børs´ First North-liste under fondskoden DIBS.
Relevant information
http://www.dibs.dk
Firma
DIBS Payment Services A/S
Edvard Thomsens Vej 10, 6 sal
2300 København S,
Danmark
+45 31 56 56 86
+45 31 56 56 86
http://www.dibs.dk