Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/07-08   -   Pressemeddelelse

Sikker betaling for køreprøven

Efter kommunerne har overtaget administrationen af bla. køreprøver, har - NNIT i samarbejde med DIBS - lavet et system, så kørerlærerne kan betale for prøverne over nettet. I Kommunernes Landsforening får man positive tilbagemeldinger fra kørerlærerne på det nye servicetiltag.

Siden kommunalreformen trådte i kraft, har landets kørelærere skullet booke teori- og køreprøver hos kommunen. Det har også været her, man skulle betale.
"For at gøre det nemmere for kørerlærerne har NNIT udviklet et system, der gør det muligt for kørerlærerne at gå på nettet og se, hvor der er en ledig tid til eleverne. De booker også online," forklarer konsulent i Kommunernes Landsforening, KL, Michael Hald.
NNIT har udviklet flere løsninger for Kommunernes Landsforening, og her var man ikke i tvivl om, hvor man skulle henvende sig for at kunne tilbyde KL en sikker betalingsløsning til kørerlærerne, så de også kunne betale for prøverne.

"Vi kender DIBS i forvejen som et firma med gode referencer. Og så har de en overskuelig produkt-pakke, som kunden uden problemer kan forholde sig til. Det har været nemt at implementere DIBS´ betalingsløsning. DIBS er gode til at følge op og sikre, at alt er på plads i forhold til det ønskede - og at sikre, at samarbejdet fungerer efter vores behov," fortæller en tilfreds afdelingsleder i NNIT, Esben Henrichsen.
Det glæder vicedirektør i DIBS Payment Services, Jesper Lohmann:
"Det er dejligt at få positiv respons fra samarbejdsparterne. Men mindst lige så vigtigt er det, at den enkelte bruger - i det her tilfælde kørerlærerne - oplever, at det er nemt, overskueligt og sikkert at betale over internettet," siger Jesper Lohmann.

Kommunerne har nu i et år haft det særlige online booking- og betalingssystem til kørerlærerne.
"Vi oplever generelt tilfredshed hos kørerlærerne ude i kommunerne. I stedet for at stå i kø oppe på det kommunale servicekontor kan kørelæreren, når som helst på døgnet, booke og betale for teori- og køreprøver. Vedkommende har også mulighed for at give et bookingnummer til eleven, der så selv kan betale via homebanking. Der er ingen tvivl om, at det er et godt servicetilbud - og DIBS´ betalingsløsning fungerer perfekt," understreger Michael Hald, KL.

Fakta om Kommunernes Landsforening, KL:
KL er en interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark. Alle danske kommuner er medlem af KL.

Fakta om NNIT:
NNIT er en international it-serviceleverandør, der rådgiver om, udvikler, implementerer og drifter it-løsninger. NNIT er ejet af Novo Nordisk A/S, der har over 1.200 medarbejdere og som i 2007 omsatte for mere end 1,1 mia. kr.


Relevant information

http://www.dibs.dk


Pressekontakt


Firma

DIBS Payment Services A/S
Edvard Thomsens Vej 10, 6 sal
2300 København S, Danmark

  +45 31 56 56 86
  +45 31 56 56 86

http://www.dibs.dk

Modtag nyheder fra DIBS Payment Services A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater