Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/09-08   -   Pressemeddelelse

DIBS og Nordea Norge indgår aftale om samarbejde

Nordens største leverandør af betalingsløsninger for e-handel, DIBS, og Nordens største bank, Nordea, indgår et tæt samarbejde omkring DIBS' betalingsløsninger på det norske marked.

Med det udvidede samarbejde med Nordea, vil DIBS-produkterne blive en central betalingsløsning for eksisterende og fremtidige netbutikker, der enten benytter Nordea som bank, kortindløser eller begge dele.

Samarbejdet mellem DIBS og Nordea har, før denne aftale kom i stand, stort set drejet sig om, at DIBS har solgt Nordea sine lokale betalingsformer i Norden, og at de har benyttet Nordea som kortindløser for de kunder, der har ønsket at benytte banken til dette. Som eksempel på norske kunder, der benytter DIBS betalingsløsninger med Nordea Norge som indløser, kan nævnes One Call, Destinasjon Trysil, Hunter Douglas Norge AS, afdeling Kjells Markiser og Tide Reiser.

Nordea vil nu tilbyde sine kunder både selve betalingsløsningen, indløsning af korttransaktioner samt BankAxess, som er en relativt ny betalingsform, der er integreret i DIBS. Løsningen vil blive solgt fra Nordea i hele landet.

- Med DIBS produkter mener vi, at vi kan tilbyde vores kunder en endnu bedre betalingsløsning ved e-handel i Norge, udtaler produktchefen for betalingsløsninger i Nordea, Lisbeth Muren. - Med det nye samarbejde med DIBS vil Nordea øge satsningen på leverancer til dette segment. Vi mener, det er vigtigt at have et samarbejde med en partner, der kender branchen godt, og som har fuld fokus på og kun arbejder med e-handel.

Relevant information

http://www.dibs.dk


Pressekontakt


Firma

DIBS Payment Services A/S
Edvard Thomsens Vej 10, 6 sal
2300 København S, Danmark

  +45 31 56 56 86
  +45 31 56 56 86

http://www.dibs.dk

Modtag nyheder fra DIBS Payment Services A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater