Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/10-12   -   Pressemeddelelse

Første interaktive fotomagasin

På fotomessen i Forum i København fra den 26. til den 28. oktober kan man møde Henrik Malmgreen fra forlaget digital aps i Helsingør. Her vil han præsentere Danmarks første, interaktive foto- og videomagasin på iPad-platformen.

Siden Apple for blot få år siden præsenterede verdens første tablet, er der sket en markant ændring i medieforbruget. Flere og flere læser både bøger og magasiner på disse enheder, og i USA har antallet af solgte e-bøger nu overhalet antallet af solgte trykte bøger.

Samme udvikling ser vi blandt det store udvalg af magasiner, hvor mange af dem allerede ér at finde i app-storen, Apples digitale forretning på nettet. Her har magasinerne fået deres helt egen digitale bladkiosk - Newsstand - og her vil man nu også kunne finde digital foto & video, der udgives fra Helsingør og som nu er konverteret fra trykt til digital udgivelse.

"Den store udfordring ligger imidlertid i at publicere på det specifikke medies betingelser, og desværre er hovedparten af magasinerne blot konverteret side for side som en 1:1 digital kopi af den trykte udgivelse. Det er naturligvis praktisk, men ikke særlig innovativt", siger redaktør og udgiver Henrik Malmgreen fra digital aps. Han fortsætter:

"Med de muligheder, der er på den digitale platform i dag, kan man skabe en virkelig spændende, interaktiv oplevelse for læseren, der giver langt bedre muligheder for præsentation af stoffet. Men det danske magasinmarked er desværre præget af de digitale 1:1 kopier, og faktisk findes der kun en håndfuld interaktive, digitale magasiner i Danmark. På sit felt bliver digital foto & video således det første".

Mens nogle udgivere kører en parallel strategi med såvel trykt som digital publicering, har Henrik Malmgreen valgt fremover udelukkende at satse på digital distribution. Hovedårsagen er naturligvis, at det er oplagt for et foto- og videomagasin at benytte sig af de muligheder, der er på den digitale platform i skikkelse af slideshows, videoklip og animationer.

Men endnu en årsag er naturligvis de vanvittige prisstigninger vi har set på trykt distribution, siden man fra politisk hold for en årrække siden fjernede distributionsstøtten til de danske fagmagasiner. Messen i Forum, der er den første af sin slags i mange år i Danmark, er åben fredag den 26. og lørdag den 27. oktober fra 10 til 18 samt søndag den 28. oktober fra 10 til 17.

digital aps kan mødes på stand F07:11


Relevant information

http://www.digital.dk


Pressekontakt


Firma

Digital aps
Sdr. Strandvej 18
3000 Helsingør, Danmark

  40725314
  40725314

http://www.digital.dk

Modtag nyheder fra Digital aps på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater