22/04-10
-
Pressemeddelelse
Nu over 4.000 modtagere af tilbud fra BTBAuktioner.dk
En stor og tidskrævende opgave i forbindelse med at drive virksomhed er at finde relevante købere til de varepartier, som virksomheden er brændt inde med. Og da tid er en vigtig faktor, ser man sig ofte nødsaget til at afhænde til en af de krejlere, der har specialiseret sig i at rode virksomhedernes lagre igennem efter skjult guld, men som i sidste ende forsøger at bytte sig til et parti gode varer for et gammelt parti paraplyer eller vaskepulver.
Men der findes et alternativ, som kan gøre arbejdet med at komme af med varerne ikke blot hurtigt men også økonomisk attraktivt. www.btbuktioner.dk som blev stiftet i 2009 har siden da arbejdet målrettet på at få så stor en køberdatabase som muligt.
"For os er det vigtigt både at have mange varer og mange købere. Uden varerne kommer køberne ikke," fortæller Jens Strandbygaard, som er direktør for Digital Brands, som driver portalen. "Men nu har vi nået det magiske punkt med 4.000 registrerede virksomheder i køberkartoteket."
BTBAuktioner.dk er en ren business-to-business auktionsportal, designet til at hjælpe virksomheder og advokater med at komme af med restpartier til andre virksomheder, hvad enten det er krejlere, handelsvirksomheder, selvstændige købmænd eller tankstationer.
"Med 4.000 virksomheder, som er klar til at købe, så har vi også styrken til at kunne sikre en markedspris for partierne. Hvis et produkt for eksempel handles for 5 kr. pr. enhed, så er det fordi markedet er villig til at betale den pris. Og så ville man ikke kunne forvente at få mere, hvis man selv prøvede at finde en aftager - snarere tværtom," fortætter Jens Strandbygaard.
BTBAuktioner.dk udsender hver 14. dag et nyhedsbrev, som indeholder et udpluk af de bedste tilbud til abonnenterne. Herefter logger deltagerne på platformen og indgiver deres bud. Og efter 14 dage eller kortere er varen forhåbentlig solgt.
"Vi har da varer, som ikke bliver solgt. Og det er typisk fordi sælger har en urealistisk indstilling til, hvad varen skal koste i det åbne marked. Men der plejer vi at rådgive til at sætte mindre partier måske uden mindstebud ind først, så vi får en vurdering af prissætningen."
BTBAuktioner.dk har siden starten gennemført flere tusinde auktioner, og til de kunder, som ikke får solgt, har Jens Strandbygaard denne beroligende besked: "Vi arbejder udelukkende på et no cure-no pay princip. Hvis varen ikke bliver solgt, så er det gratis."
BTBAuktioner.dk kan findes på webadressen www.btbauktioner.dk, ved at kontakte Jens Strandbygaard på 20 15 69 92 eller Sven Åge Harup-Hansen på 60 17 11 62.
Relevant information
http://www.digitalbrands.dk