16/03-15
-
Pressemeddelelse
Bliv direktør for dit eget hotel med nyt undervisningsmateriale
Eleverne har arvet et lille misligholdt hotel efter en gammel tante. Hotellet har været familieejet gennem generationer. Desværre har det været hårde tider, så den tidligere ejer har ikke haft midler til at vedligeholde eller videreudvikle hotellet. Nu gælder det for eleverne om at genrejse hotellets storhedstid, så de atter bliver i stand til at konkurrere med resten af byens hoteller.
DigiTværs · Hotellet er et materiale tilrettelagt til en virkelighedsnær matematikundervisning med mulighed for at arbejde på tværs af fag og inddrage elementer fra fx samfundsfag. Desuden er det oplagt at anvende i forbindelse med åben skole, hvor man naturligt kan samarbejde med hoteller fra det lokale erhvervsliv - kort sagt matematik i anvendelse. Gennem forløbet engageres eleverne gennem en spillignende tilgang til matematik.
Da eleverne i høj grad er med til at tage beslutninger og finde deres roller i grupper, differentieres det naturligt til eleverne.
Lærervejledningen er forsynet med QR-koder, der giver mulighed for at downloade de tilhørende digitale ressourcer i form af:
18 digitale sider til den interaktive tavle eller pc (notebook- eller flipchartfil)
13 bilag som pdf-fil
7 kopiark som pdf-fil, herunder et evalueringsark
3 regneark som excel-fil, bl.a. en interaktiv version af evalueringsarket
Lærervejledningen giver forslag til, hvordan man udnytter kopiarkene og de digitale ressourcer bedst muligt i en interaktion med eleverne.
Materialet henvender sig til matematiklæreren fra 6. klasse.
Materialet er udviklet af Lars Jensen, Skolekonsulent i Middelfart kommune.
Relevant information
Kan bestilles vi dette link
http://goo.gl/WpyPQ4
Uddrag af lærervejledningen
http://goo.gl/DQD0Pm
Information på Materialeplatformen
https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/86584897
Hotellet - Matematik i anvendelse (uddrag af lærervejledning)
Pressekontakt
Janne Hyldgaard
Forlagskonsulent
+45 82 13 95 65