13/07-16
-
Pressemeddelelse
Halvårets bedste restaurant ligger på Østerbro
Over 100.0000 gæster har bedømt deres restaurantbesøg via DinnerBooking.com i årets første seks måneder - og restauranten med de mest positive anmeldelser er en mindre restaurant på Østerbro
Intet mindre end 106.206 gæsteanmeldelser har restaurantsitet DinnerBooking.com modtaget i årets første 6 måneder, og det giver selvfølgelig anledning til at spørge: Hvilken restaurant har egentlig gjort det bedst ifølge gæsterne?
Helt i top blandt gæsternes mest positive anmeldelser finder man den lille restaurant Alchemist på Østerbro. Restauranten er en oplevelses-restaurant med bare 15 pladser og den kritikerroste topkok Rasmus Munk bag gryderne.
Mens Alchemist og Søllerød Kro har ligget stabilt på gæsternes top 5 restauranter i snart et år, har også Restaurant Babette i Vordingborg og Wilhelm ved Ordrupgaard gjort deres indtog på listen.
Top 5 i 1. halvår 2016 på Sjælland
Alchemist, København Ø
Restaurant Krebsegaarden, København K
Søllerød Kro, Holte
Restaurant Babette, Vordingborg
Restaurant Wilhelm, Charlottenlund
Top 5 i 1. halvår 2016 i København
Alchemist, København Ø
Restaurant Krebsegaarden, København K
Geranium, København Ø
Studio, København K
Restaurant Frederiks Have, Frederiksberg
Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene.
Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restauranten, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for 1. halvår 2016 er baseret på i alt 106.206 gæsteanmeldelser.
Relevant information
DinnerBooking Presse
http://dinnerbooking.com/dk/da-DK/p/pressemeddelelser