21/03-14
-
Pressemeddelelse
Restaurant CLOU kun overgået af Relæ
Da Michelinguiden i sidste uge uddelte stjerner, fik Danmark tre nye Michelinrestauranter. Og især én af restauranterne oplevede en enorm stigning i antallet af bordbookinger. Det var restaurant Clou, hvis bookinger steg med 6000 % på selve dagen. Så stor en efterspørgsel har DinnerBooing kun set én gang før: nemlig i 2012, da Relæ for første gang fik en stjerne.
I sidste uge fik Danmark som bekendt tre nye Michelin-restauranter: Marchal, Studio og Restaurant CLOU. Især sidstnævntes succes sprængte rammerne. 566 restaurantgæster var inde og booke bord til den stjernebeskinnede restaurant på uddelingsdagen, hvilket svarer til en stigning på hele 6000 % i forhold til en gennemsnitlig dag. Så stor en efterspørgsel har restaurantens bookingleverandør, DinnerBooking, kun oplevet én gang tidligere. Det var Relæ, der på dagen for deres første Michelin-stjerne fik bookinger fra i alt 651 gæster.
Også Marchal oplevede en intensivering i antallet af nye bookinger efter udnævnelsen. I alt reserverede 302 gæster bord på d'Angleterres restaurant med tilnavnet "Den hvide dame" på dagen.
Af andre store stigninger i antal bookinger i forbindelse med Michelin-guidens stjerneuddeling kan DinnerBooking nævne Grønbech og Churchill, Den Røde Cottage, Geranium og Kadeau. Men til dags dato slår intet dog Relæs succes - selvom CLOU i sidste uge var meget tæt på!
I "gamle dage" ville det være fysisk umuligt for en restaurant at tage imod så mange bookinger på én dag - især på en dag, hvor linjen er optaget af journalister og samarbejdspartnere, der ringer for at ønske tillykke. DinnerBookings onlinesystem gør det imidlertid muligt for restauranter at nå det hele.
DinnerBooking leverer online bookingsystemer til 400+ restauranter, håndterer over 600.000 gæster om måneden, og DinnerBooking.com er Danmarks største bookingsite.
Pressekontakt
Peter Thygesen
Partner
32555048